Den belgiske kunstner Delphine Boël havde længe offentligt hævdet, at hun var datter af kong Albert II. Hun gik rettens vej, og i 2019 pålagde en domstol den nu forhenværende konge at afgive en dna-test. Og tidligere i år blev det officielt fastslået, at han var hendes far.

Og ikke nok med det. For nylig traf en domstol afgørelse om, at hun nu kunne kalde sig prinsesse og skulle tituleres 'Deres Kongelige Højhed', ligesom hendes børn blev henholdsvis prins og prinsesse. Tillige vil hun kunne arve sin fars formue på lige fod med sine tre royale halvsøskende.

Derimod får hun ikke plads i tronfølgen, men da hendes halvsøskende, herunder den nuværende kong Philippe, er ældre end hun, og alle har flere børn, ville chancerne for, at hun nogensinde kom i nærheden af at arve tronen, alligevel have været minimale.

Sagen viser, at nye tider er indtruffet – at monarkiet i Belgien er kommet ind i det moderne, demokratiske samfund. Her er der lighed for loven, og skellet mellem 'ægte' og 'uægte' børn er for længst ophævet, også når det gælder arveret. Førhen kunne kun kongens børn fra ægteskabet med dronningen blive prinser og prinsesser, men sådan er det ikke længere – i hvert fald ikke i Belgien.

Delphine Boël var meget følelsesladet på pressemødet, hvor hun kunne fortælle, hun var blevet anerkendt som prinsesse.
Delphine Boël var meget følelsesladet på pressemødet, hvor hun kunne fortælle, hun var blevet anerkendt som prinsesse. Foto: YVES HERMAN
Vis mere

At konger har elskerinder, og at der kommer 'uægte' børn ud af det, er ikke noget nyt. Tidligere havde mange konger et nært forhold til deres børn med elskerinderne, men det foregik diskret og uden at komme til offentlighedens kendskab.

Kunne en sag som den belgiske finde sted i Danmark? Måske, men her er også nogle væsentlige forskelle i forhold til Belgien. Ifølge Kongeloven fra 1665 kan såvel Dronningen som andre medlemmer af kongehuset, prinser og prinsesser, ikke dømmes ved de almindelige domstole. Det er alene kongen – i dag Dronningen – der som kongehusets overhoved kan dømme eller udpege en til at dømme kongehusmedlemmer.

Som konge havde Albert II ligeledes 'immunitet' – det vil sige var hævet over loven. Derfor sagsøgte Delphine Boël i første omgang sine halvsøskende. Men efter at være abdiceret i 2013 kunne Albert nu sagsøges. Men hvis de danske regler havde været gældende i Belgien, ville Delphine Boël altså hverken have kunnet sagsøge sine halvsøskende eller ekskongen.

Og de danske bestemmelser gælder fortsat. I den såkaldte livristsag fra 1998, hvor en af prins Joachims og hans daværende hustru, prinsesse Alexandras, ansatte blev tiltalt for bedrageri og mandatsvig, lod Dronningen meddele, at prinsen og prinsessen ikke ville vidne i sagen – og derved blev det.

Men kan en sådan 'hævethed' over loven for medlemmer af kongehuset blive ved at bestå? For år tilbage besluttede dronning Margrethe, at for fremtiden skal kun prins Christian, men ikke hendes øvrige børnebørn, have apanage fra statskassen.

De øvrige børnebørn må derfor finde sig et arbejde og forsørge sig selv. Vi får se, om deres fortsatte 'immunitet' i forhold til politi- og retsmyndighederne i en situation, hvor de har et helt almindeligt arbejde på lige fod med så mange andre, vil vise sig at være hensigtsmæssig.