Kronprinsesse Marys veninde, Amber Petty, har tilsyneladende ikke tænkt sig at overlade al opmærksomheden til bedsteveninden.

Amber Petty lukker atter offentligheden ind i sin privatsfære, hvor hun denne gang åbner sit hjem, så nysgerrige kan få frit syn til, hvordan royale brudepige lever sit liv. Det skriver ugebladet Her og Nu.

Udover fremvisning af, hvad hendes klædeskab indeholder, nips og et udsyn til hendes badekar, så er den blonde brudepige ikke bleg for at kaste et par private fotos af kronprinseparret med i puljen.

Den 40-årige australske viser bl.a.  billeder frem af Mary og Frederik ved deres bryllup, men også under mere private forhold. Heriblandt Mary, der kysser en baby, diverse postkort samt udklip fra australske ugeblade med prins Christian.

Om fremvisningen er clearet med det Mary og Frederik melder historien dog ikke noget om.

Ud over at være en god veninde til vores egen kronprinsesse, har Amber Petty indtil  for nylig været en del af morgenholdet på den australske radiostadion, SAFM. Men nu har hun droppet værtstjansen til fordel for  sin egen hjemmeside, som hun har valgt at kalde 'Not just for hippies'.
Amber Petty har arbejdet på hjemmesiden i to år, der blandt andet skal gøre folk klogere på kost og motion.

KLIK HER OG SE AMBER PETTYS BILLEDER