Den israelske mesterkok, Uri Jeremias, åbner nu et ekstravagant boutiquehotel i gamle paladser midt i Akko, som er en af Israels mest historiemættede byer.

Uri Buri.
Navnet klinger af international tryllekunst.

Læs også: I hælene på Jesus i Israel

Og det er ikke helt misvisende, for her er tale om en israelsk gourmetrestaurant, hvor fisk bliver tryllet om til madkunst.

Og hvor ejeren og tryllekunstneren Uri Jeremias nu har tryllet to faldefærdige paladser om til et luksushotel. Sådan et sted, hvor byzantinske ruiner møder knivskarpt design, og man lister benovet rundt på de ægte tæpper. 

Restauranten Uri Buri har i 21 år huseret i et 400 år gammelt ottomansk stenhus på strandpromenaden i Akko – og den legendariske og prisbelønnede fiskerestaurant er blevet et trækplaster i sig selv i en by, der ellers har ruiner, historie og skønhed nok til at komme på UNESCO’s verdensarvsliste. 

Den eksotiske, magiske, mellemøstlige skønhed
Akko
ligger nord for businessbyen HaifaIsraels middelhavskyst, og her i den gamle bydels smalle, snirklede gyder finder man al den eksotiske, magiske, mellemøstlige skønhed, som man håber at finde på disse kanter, men går forgæves efter i nogle af de større kystbyer. 

Man siger om stedet, at ikke meget har ændret sig, siden Marco Polo kom forbi for små 800 år siden. 

Efter mange års blodige kampe mellem jøder og arabere er byen i dag blandet jødisk/arabisk og har knap 50.000 indbyggere. Og inde midt i kernen af det hele finder man den selvlærte mesterkok Uri Jeremias, som efter at have turet verden rundt som ung er vendt tilbage til sit barndoms område. Han voksede op lidt nord for byen, giftede sig med naboens datter, rejste rundt i verden og sugede til sig af international kogekunst. Det var dog hans passion for dybhavs-dykning, der gjorde ham så interesseret i fisk, at han i dag er kendt som en af Israels førende kokke, udgiver kogebøger og optræder på prominente lister i nogle af verdens førende mad- og livsstilsmagasiner. I dag er han også medejer af yderligere to restauranter, den ene i Tel Aviv. Og altså et hotel i Akko

»Da jeg åbnede min fiskerestaurant, sagde alle mine jødiske venner, at jeg var vanvittig. Men det endte med at blive en succes,« fortæller mesterkokken, der er af tysk-jødisk afstamning. 

En blanding af julemanden og Simon Spies
Og med den baggrund lå det trylle-klingende navn lige for: Uri Buri betyder multe på hebraisk, og så var det en fiks detalje, at restauratørens ene navn indgik i ordet. Selv om Uri Jeremias ikke længere står i køkkenet, kan man møde ham i restauranten, hvor han lunter rundt mellem bordene og taler med sine gæster. Af statur en blanding af julemanden og Simon Spies, og den rolige gemytlige facon bærer ikke præg af de sidste ti års hårde arbejde med svamp, fredningsmyndigheder, arkitekter og hvad der ellers kom på tværs af drømmen om Efendi Hotel.

»Man skal have big balls for at kaste sig ud i sådan noget her – og lægge hjernen væk. Hvad det har kostet? I de hængte mænds hus taler vi ikke om rebet. Jeg er et af de mennesker, der griber heldet, når det kommer forbi mig.«

Tilbage til byzantinsk tid
Til hotellets finesser hører f.eks. et spa i form af et nyrenoveret over 400 år gammelt tyrkisk hamam, og en vinbar i kælderen, som kan prale af sten, der går tilbage til byzantinsk tid. Bygningerne har tidligere huset nogle af Akkos fineste handelsfamilier, men de var i miserabel stand ved overtagelsen, og Uri Jeremias og hans kompagnoner og arkitekter har brugt år på at bringe dem tilbage til deres originale udformning i ottomansk stil. 

Næste projekt er at udvikle seminarer og kurser, som vil trække andre end luksusturister til hotellet.

Uri Jeremias er en mand, der tænker stort, og han ser selv sin luksusoase som et symbol på alt det, den betagende by kan udvikle sig til, ikke mindst som turistdestination. 

»Siden jeg var barn, har jeg sagt, at Akko er et lille mirakel. Jeg har rejst meget, og jeg har set meget få byer på min vej med så stort et uudnyttet potentiale,« siger han og peger på bl.a. dårlig infrastruktur og et sølle udvalg af hoteller. 

Bagsiden af al denne skønhed og gyldne fremtid er stigende spændinger: Hotellets fattige arabiske naboer i den næsten 100 procent arabisk dominerede gamle bydel frygter, at jødiske investorer og den udvikling, der allerede så småt er i gang, vil fordrive dem fra bydelen – men det er en helt anden historie. 

Rejsen er betalt af det israelske turistministerium.

Læs også: 5 madoplevelser i Bangkok