Eng ung mand fra Odense flygtede fra et fængsel onsdag.
Alarmen lød klokken 10.56 på Sønder Omme Fængsel, da det var lykkedes en 23-årig indsat at stikke af.
Det medførte et større politiopbud i den sydjyske by, der hurtigt fandt den indsatte odenseaner, skriver Netavisen Grindsted.
»Han blev lokaliseret i et buskads tæt ved fængslet, hvor han havde gemt sig. Flugten varede under en halv time,« oplyser politiet til avisen.
Den indsatte er nu sigtet for at flygte fra sin afsoning.
Da Sønder Omme Fængsel er et åbent fængsel, så kan man uden videre gå derfra, men overtræder man reglerne, kan man blive overflyttet til et lukket fængsel.