Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Det virker surrealistisk.«

Sådan lyder kommentaren fra B.T.s politiske redaktør, efter en video af statsminister Mette Frederiksen på Roskilde Festival lørdag er dukket op.

Statsministeren står nemlig i en gigantisk politisk krise.

Tidligere lørdag meldte den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, ud, at hun mener, Mette Frederiksen skal udskrive valg, ellers vil Radikale Venstre nedlægge mistillidsvotum mod regeringen.

Det kommer på baggrund af Minkkommissionens hårde kritik af statsministeren.

»I politik er timing alt. Og når man ser Mette Frederiksen dele trøjer ud til Tour de France og senere give en ølbong på Roskilde Festival – blot et par dage efter den sønderlemmende kritik i minksagen – så virker det totalt malplaceret,« siger B.T.s politiske redaktør Anders Leonhard.

Han mener, at besøget på Roskilde Festival kan være planlagt længe. Ligesom statsministerens besøg i Roskilde by i forbindelse med Tour de France etapestarten tidligere lørdag.

Men han understreger også, at det viser en statsminister, som gerne vil væk fra al snakken om mink hurtigst muligt.

»Noget af det er nok planlagt på forhånd, men det er også tydeligt, at Mette Frederiksen har travlt med at komme videre og blive forbundet med noget andet end den ulovlige minkordre,« siger Anders Leonhard.

Og igen er ordet 'timing'.

For burde statsministeren ikke have travlt med at redde sin regering og sit job?

»På dagen, hvor Sofie Carsten Nielsen har krævet, at Mette Frederiksen udskriver valg efter sommerferien, så står statsministeren og deler ølbong ud. Det virker surrealistisk, når man lige tænker over det,« uddyber siger Anders Leonhard.

Andre læser også