Venstres borgmesterkandidat i Viborg har som topprioritet at få byens unge i arbejde eller uddannelse.
Der står både kaffe, rundstykker og et rustfrit stålfad med ost og spegepølse på bordet i mødelokalet på Viborg Ungdomsskole, hvor vi skal tale med Ulrik Wilbek. 'Sådan er det i provinsen', siger han og slår ud med armene. Men alt er ikke fryd og gammen i Viborg, kan vi forstå.
En dreng får først diagnosen 'autist' i 7. klasse. En anden dreng må vente helt til efterskolen, før en lærer opdager, at drengen er ordblind. Det er den slags historier, der i dag kan få tidligere landsholdstræner i håndbold, Ulrik Wilbek, op i det røde felt.
»Det er jo vanvittigt, og det er helt uacceptabelt. Moderen til drengen med autisme var ulykkelig, for hun aner ikke, hvad der nu skal ske med drengen efter niende klasse. Det skal vi kunne gøre meget bedre,« siger Ulrik Wilbek.
Han er Venstres borgmesterkandidat ved kommunalvalget i Viborg 21. november. En kommune, hvor den Konservative partiformand, Søren Pape Poulsen var en popoulær borgmester fra 2010 til 2014, hvor han blev partiformand. Men de seneste meningsmålinger i den lokale avis Viborg Stifts Folkeblad tyder på, at Venstre går frem og at Ulrik Wilbek (V) nu er Viborggensernes foretrukne borgmester.
BT har i forbindelse med valget til kommuner og regioner 21. november valgt at tage forskellige velfærdspolitiske brændpunkter op til debat med kandidater fra de forskellige partier. I dag besøger vi Viborg og Venstres Ulrik Wilbek, der har det som sin topprioritet at gøre noget ved ungdomsarbejdsløsheden. Dem er der nemlig 2000 af i Viborg Kommune.
»Det er det allervigtigste overhovedet. Ungdommen er vores allervigtigste ressource, og både de unge og vort samfund går i stykker, hvis så mange unge ikke kommer i arbejde,« siger Ulrik Wilbek.
Han deler byens unge op i tre grupper: Dem med diagnoser, dem der har indlæringsvanskeligheder og de, der har brug for et 'skub' for at komme igang. Han har indrømmer, at han endnu ikke har den helt rigtige, forkromede plan for de unge med en diagnose. som fx autisme. Bortset fra at der skal strammes op, så de bliver diagnosticeret tidligere og at de ikke skal slippes, når de forlader folkeskolen. Men for unge med indlæringsvanskeligheder er retningen klar.
»Man siger, at mellem 8 og 15 pct af eleverne har indlæringsvanskeligheder som gør, at de har sindssygt svært ved at følge med i skolen. De lider nederlag på nederlag. Dem skal vi have fat i allerede i vuggestuen og dagplejen, og have pædagogerne med i skolen, så de kan få den nødvendige støtte og motivation. Og så vil jeg gerne have mulighed for at tage dem ud i et erhvervsforløb allerede i 7.klassse, hvor de kunne blive klogere på, hvad der motiverer dem.«
Ulrik Wilbek blev selv født i Tunesien for 59 år siden. Hans far var udstationeret til at bekæmpe tuberkulose. Efter tre år flyttede familien hjem igen og Ulrik Wilbek voksede op i Virum. Han er uddannet skolelærer, og har bl.a. optrådt for eleverne med teaterstykket Hodja fra Pjort, hvor han selv spillede alle roller. I dag er det 29 år siden, han har arbejdet som lærer. Han har i stedet taget en cand.polit og koncentreret sig om sin gerning som håndboldtræner.
Grunden til at han havnede i Viborg var, at han blev tilbud tre job som håndboldtræner. Det ene var i Viborg, og naturen omkring Viborg var medvirkende til, at det blev der han slog sig ned.
Lærergerningen lyser stadig ud af Ulrik Wilbek, når han begejstret fortæller om, at 20 af kommunens 9.klasses elever lige har været taget ud af deres klasser og i stedet har været på et intensivt tre-ugers internat, hvor fokus udelukkende har været på dansk og matematik fra morgen til aften. De unges forældre har samtidig skullet skrive under på, at de vil deltage i et dagkursus, hvor de lærer at bakke deres barn op undervejs.
»For hvad skal de gøre, når Frederik ringer hjem allerede efter en dag, og siger at det er alt for hårdt, og beder om at blive hentet? De skal ikke starte bilen og hente ham. Men sige: »Frederik, jeg er så stolt af, at du er med på det her kursus og prøver det her. Jeg tror så meget på dig. Jeg ved, at det bliver hårdt for dig i starten, men jeg tror så meget på dig og jeg ved, at du kan. Du er velkommen til at ringe igen i morgen, men jeg vil sige det samme til dig der. Jeg vil bakke dig op, og jeg tror på dig.«
Resultatet af kurset var, at de unge gik 30 pct frem i dansk og 25 pct i matematik, Og forsøget viste Ulrik Wilbek, at det nytter noget at gøre en indsats, hvis forældrene bakker op.
»Jeg tror også, at det er utrolig sundt for de unge, der har det svært bogligt, at vi er sluppet for at høre mere om, at alle skal i gymnasiet. For det er da noget mærkeligt noget, og jeg har altid tænkt ’hvad er nu det for noget pjat’, selvom det blev sagt af mit eget parti. Vi have fokus på, hvad den enkelt kan og vi skal ikke holde liv i uddannelser, som de unge ikke kan bruge til noget i samfundet bagefter. Udbuddet af uddannelser bør evalueres en gang om året i forhold til, hvad der er jobmuligheder.«
Regeringen, med dit eget parti i spidsen, vil spare 650 millioner på erhvervsuddannelserne. Er det en god ide?
»Nej. Nogen gange foregår tingene i politik lidt modsatrettede. Det at være politiker er at prioritere, og når man kommer til at træffe forkerte valg, må man så rette op på det igen efter et par år.«
Er der også brug for at forpligte erhvervslivet, så der er job til de unge?
»Det er det næste skridt. Lige nu er fordelen for virksomhederne, at det går godt med økonomien i Danmark. Derfor oplever jeg, at de er meget åbne for at tage et både økonomisk og socialt ansvar for de unge. Jeg har været rundt hos mange virksomheder, der spørger mig, hvornår vi kommer med nogle unge. Jeg tror bare, at det offentlige skal blive bedre til at tage kontakt til virksomhederne.«
Så hvornår har du fået de 2000 unge i arbejde og uddannelse?
»Min målsætning er, at vi for hver eneste måned kan se, at tallet går nedad. Kommunen mener lige nu, at omkring 900 af dem er jobparate.
Så en del af de sidste 1100 har indlæringsvanskeligheder, andre har diagnoser – er der nogen, vi ikke har været omkring?
»Ja, så er der dem, som ikke vil det lige så meget som andre.«
Altså de dovne?
»Nej, det får du mig fandme ikke til at sige. Det er dem, som kan, men som lige skal have et skub. Dem, som ikke har fundet ud af, hvad de er motiveret af. Man skal kunne se en mening med tingene, ellers gør man højest tingene af pligt.«
Fire spørgsmål:
Hvorfor giver det mening for dig at stille op som borgmesterkandidat?
»Interessen for politik har altid været der. Jeg sad som formand for Socialudvalget i fire år fra 1997, men det var for svært at kombinere med håndbolden. Nu har jeg opnået, hvad jeg kan med håndbolden og er helt klar til at stå i spidsen for det her. Jeg bilder mig ind, at jeg er meget en ’samler’, så det bliver ikke en manifestation af, at vi nu skal have alting i udbud fx på ældreområdet. Jeg er liberal, og jeg tager udgangspunkt i det enkelte menneske, og så prøver jeg at træffe fornuftige beslutninger i samarbejde med andre mennesker.«
Men er der ikke også ret mange ’Anja Andersen’-typer i politik?
»Jeg synes jo, det er meget fascinerende. Men I sådan en valgkamp er det da mærkeligt, at der er utrolig meget fokus på en borgmesterkandidat, men der står 23 andre, som også gerne vil vælges. Når først forløbet kører, så er folk meget fornuftige og gode til at samarbejde.«
Hvordan sammensætter man et godt hold?
»I alle partier er det sådan, at man skal ud at overtale folk til at stille op, og det er der, man nogen gange kan være med til at forme holdet.«
Hvem opfordrede dig?
»Det gjorde statsministeren og tidligere kulturminister, Bertel Haarder.«
Tal og Fakta:
5.000 unge pr. årgang i aldersgruppen 25 – 29 år, er hverken under uddannelse eller tilknyttet arbejdsmarkedet (Kilde: Rockwoolfonden 2016).
Samfundet mister årligt 12-15 mia i mistede skatter og øgede overførselsudgifter
Seneste opgørelse fra Viborg Kommune viser, at kommunen har ca 2000 ungdomsarbejdsløse ud af 97.000 indbyggere.
