Politisk kommentator Joachim B. Olsen svarer hver uge på spørgsmål fra B.T.s læsere. Send dit eget spørgsmål til dansk politik nederst i artiklen.
Spørgsmål fra Brian:
Hvad er den historiske baggrund for parlamentarisk immunitet i grundlovens § 57? Det virker jo ærlig talt som en helt absurd beskyttelse af magthavernes egne interesser.
Joachim B. Olsens svar:
Du skal tænke det som en beskyttelse af Folketinget som institution mere end en beskyttelse af det konkrete folketingsmedlem.
Årsagen til at folketingsmedlemmer har immunitet er for at forhindre politisk forfølgelse af politiske modstandere.
For eksempel ønskede Anklagemyndigheden i sidste valgperiode at rejse en sag for landsforræderi mod tidligere forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V). Men Folketinget ville ikke ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet.
Et flertal i Folketinget frygtede nemlig, at der var tale om politisk forfølgelse. Da Claus Hjort Frederiksen ikke længere var medlem af Folketinget rejste Anklagemyndigheden så sagen alligevel.
Normalt opsiger Folketinget et medlems immunitet, hvis vedkommende bliver sigtet for en forbrydelse.
Spørgsmål fra Henning:
Man taler altid om skattelettelser til toppen. Hvorfor ikke give skattelettelser i bunden, så alle får glæde af det?
Joachim B. Olsens svar:
Der kan være både ideologiske og faglige grunde til, at politikere gerne vil sænke marginalskatten - altså skatten på den sidst tjente krone.
Et argument er, at man ifølge Skatteministeriet og langt de fleste økonomer simpelthen får mere beskæftigelse for pengene. Når folk øger deres arbejdstid, så tjener de flere penge og betaler mere i skat.
Skatteministeriet siger, at hvis du sænker topskatten med 100 kroner, så kommer de 33 kroner tilbage i statskassen, fordi folk får mere ud af at arbejde mere. Nogle vil selvfølgelig også holde mere fri, men flere vil arbejde mere.
Sænker du bundskatten med 100 kroner, så er det kun 7 kroner, som vil komme tilbage i statskassen. Det afspejler, at der næsten er lige så mange, som vil holde mere fri, som der vil arbejde mere.
Det er altså billigere at sænke skatten i toppen end i bunden målt på, hvor meget beskæftigelse, man får ud af det.
LÆS OGSÅ: Spørg Joachim B.: Bliver Pia Olsen Dyhr statsminister og vil en ny formand redde Venstre?
Spørgsmål fra Jens:
Hvad stiller regeringen op, hvis Trump trækker støtten til Ukraine? Vi har lige givet 5 mia. kroner. Skal vi så give 40 mia. kroner for at udligne USA’s bidrag?
Joachim B. Olsens svar:
Nej, det skal vi ikke.
USA er suverænt det land, som har givet flest penge og militært isenkram til Ukraine. Men lige så vigtigt, så blåstempler USA’s hjælp til Ukraine alle andre landes hjælp.
Det skyldes, at USA er den eneste - og i hvert fald mest magtfulde - supermagt i verden.
Hvis Donald Trump bliver valgt og trækker støtten til Ukraine, så kan EU naturligvis vælge at øge støtten. Men jeg vurderer, at der er en stor risiko for, at en del EU-lande vil være tilbageholdende ved det.
Når lande som Tyskland og Frankrig hjælper Ukraine, så skyldes det i nogen grad, at den amerikanske præsident Joe Biden har presset på.
Uden USA’s økonomiske og politiske opbakning, så vil det blive rigtig svært for Ukraine.
Lyt til B.T.s politiske podcast 'Slottet & Sumpen' med Joachim B. Olsen og Anne Kirstine Cramon herunder:
