Den øverste regeringstop har været fuldt vidende om problemerne med tallene bag blå bloks landbrugspakke.
Flere af regeringens centrale ministre samt topembedsmænd fra Statsministeriet blev allerede under forhandlingerne om pakken i december 2015 orienteret om, at det kunne give problemer med EU at beregne miljøkonsekvenserne af landbrugspakken på den måde, som regeringen valgte at gøre. Advarslerne kom fra regeringens egne embedsmænd. Det fremgår af interne regeringsdokumenter, som Berlingske har fået adgang til.
Dermed blev topministrene orienteret langt bedre om problemerne med regnemetoderne bag landbrugspakken og pakkens mulige konflikter med EU end offentligheden og Folketinget, vurderer juraprofessorer.
Sagen om landbrugspakken har især handlet om, at regeringen fremstillede pakken mere miljøvenlig, end den reelt var. Regeringen brugte positive miljøeffekter fra 2013, 2014 og 2015 i opgørelsen af de såkaldt »strukturelle effekter«, også benævnt baselineeffekter, som omfatter udefrakommende miljøgevinster, f.eks. gradvist mindre landbrugsareal og mere økologi i Danmark. Uden disse tidligere års effekter havde beregningerne vist, at landbrugspakken ville skade naturen i mindst tre år. Det var netop denne metode med at indregne tidligere års miljøgevinster, som udløste hele opgøret om landbrugspakken på Christiansborg, og som et flertal i Folketinget vurderede som så misvisende, at det kostede daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) jobbet.
Mødet i december 2015
Udadtil har Venstre-ministre i forskellig grad forsvaret denne regnemetode, og regeringen nægter i dag at ændre ved beregningerne. Men i interne regeringsdokumenter – et såkaldt kvælstofcover med bilag om konsekvenserne af landbrugspakken – som var på dagsordenen på et møde i regeringens magtfulde organ Økonomiudvalget (Ø-udvalg) den 10. december 2015 hedder det:
»Det bemærkes, at der er en betydelig risiko for, at EU-Kommissionen vil forholde sig kritisk til, at man trækker den strukturelle effekt for 2013-2015 fra i opgørelsen af mertilførsel i 2016-2018. Opgørelsen af den forventede mertilførsel i perioden 2016-18 vil således være behæftet med væsentlige usikkerheder,« står der i coveret, der er dateret 8. december 2015.
Og andet sted i bilagene:
»Det skal bemærkes, at der kan være risiko for, at EU-kommissionen vil kritisere, at opsparede baselineeffekter fra 2013-2015 modregnes i de midlertidige forringelser, som i 2016 udløses af lempede gødskningsregler,« står der i notatet fra Ø-udvalgsmødet 10. december 2015.
Regeringstoppen har med andre ord fra begyndelsen vidst, at landbrugspakken de første år ville skade naturen, og at metoden med at bruge positive miljøeffekter for 2013-2015 kunne give problemer.
De faste medlemmer af Ø-udvalget er finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) og skatteminister Karsten Lauritzen (V). Daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) deltog også på mødet den 10. december 2015. Fra Statsministeriet deltog departementschef Christian Kettel Thomsen samt daværende statsråd, Tanja Franck, viser kalenderoplysninger fra Statsministeriet. Statsministeriet er desuden i besiddelse af det omtalte cover.
Advarsler streget ud
En række ministerier har via aktindsigter udleveret det omtalte kvælstofcover med bilag, men i de udleverede versioner er alle advarslerne streget ud eller fjernet. Berlingske har skaffet det originale kvælstofcover med bilag på anden vis.
I maj sendte EU-Kommissionen en såkaldt pilotskrivelse til regeringen, hvori man advarer om, at landbrugspakken kan være i konflikt med tre EU-direktiver. Kommissionen fremhævede netop, at Danmark tillægger de såkaldte baselineeffekter for stor vægt. Der vil formentlig gå måneder, før EU-Kommissionen beslutter, om den vil rejse sag mod Danmark, hvilket kan få vidtrækkende økonomiske konsekvenser for danske landmænd.
Regeringen har i forskellige sammenhænge fastholdt, at man godt kan indregne de tidligere års effekter. Daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) sagde i februar, at »de tal, jeg har lagt frem, er retvisende.« Senere uddybede hun, at det var en »politisk diskussion«, men fastholdt, at det er »fuldt rimeligt.« Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har haft »meget svært ved at se«, at der skulle være givet misvisende oplysninger om landbrugspakken. Nuværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har fortalt i samråd i Folketinget, at tabellen bag landbrugspakken kunne være præsenteret bedre, men at han holder fast i beregningerne. Og da Folketinget i slutningen af februar udtrykte mistillid til Eva Kjer Hansen efter forløbet om beregningerne, var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) så uforstående, at han i flere dage truede med folketingsvalg.
EU-direktivet forpligter
I midten af februar i år afdækkede Berlingske de kontroversielle regnemetoder. Syv topforskere blev hidkaldt til Folketinget, hvor samtlige syv forskere under en høring fortalte, at man ikke kunne regne, som regeringen gjorde. Regner man, som forskerstanden anbefaler, vil Danmark de førstkommende år skrue op for kvælstofudledningen i havet. Der er tale om relativt små mængder kvælstof. Alligevel kan de mængder muligvis få afgørende betydning, fordi EU-direktiver forpligter til ikke at forringe vandmiljøet.
Det hidtil hemmeligholdte regeringsnotat – kvælstofcoveret – bliver ikke mindre interessant af, at regeringen tilsyneladende har givet nogle forskellige oplysninger, alt efter hvem der var modtager. I den politiske aftale om landbrugspakken fra 22. december 2015 får befolkningen ikke noget indtryk af, at pakken kan give problemer med EU. Aftalen påpeger, at der ikke med fuld sikkerhed kan foretages en vurdering, »der entydigt afklarer, om omlægningen af reguleringen lever fuldt op til alle direktivforpligtelser.« Men den politiske aftale indeholder ingen direkte advarsler og konkluderer, at »landbrugspakken lever op til direktivernes formål.«
I den politiske aftale står der ligefrem, at skulle der »mod forventning« opstå udfordringer med EU, mødes parterne igen.
Og præcis samme dag, som det interne kvælstofcover og bilagene var på dagsordenen i regeringens Ø-udvalg 10. december 2015, udleverede regeringen også en notits om konsekvenserne af landbrugspakken til de partier, der forhandlede om landbrugspakken. Notitsen blev senere sendt til Folketinget.
Regeringens forsvar
Regeringen kan i dag forsvare sig med, at der i notitsen til Folketinget ganske vist henvises til, at brugen af tidligere års effekter kan være forbundet med EU-risici:
»Særligt i forhold til forpligtelsen til at sikre mod forringelse i vandmiljøet i perioden fra 2016-18 er der imidlertid EU-risici forbundet med tilgangen,« skrev regeringen til forhandlingsparterne med henvsining til de omtalte beregninger.
Men notitsen til Folketinget konkluderer samlet set, at »Danmark overholder sine EU-retlige forpligtelser.«
I regeringens eget kvælstofcover står der imidlertid:
»Det vurderes at være yderst risikabelt – og blive genstand for massiv kritik – at tage yderligere risici i forhold til EU, da der allerede med lempelserne er væsentlige risici.«
Regeringens kvælstofcover indeholder også en sætning, der er umiddelbart enslydende med notitsen til Folketinget:
»Særligt i forhold til forpligtelsen til at sikre mod forringelse i vandmiljøet i perioden fra 2016-18 er der imidlertid betydelige EU-risici forbundet med tilgangen.«
Dog med den forskel, at ordene »betydelige« og »væsentlige« er fjernet i notitsen til Folketinget.
»Markant udvanding« af advarsler
Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, har læst advarslerne i regeringens notat og sammenlignet dem med dokumentet til Folketinget. Han vurderer, at der er sket en »markant udvanding« af advarslerne i orienteringen til Folketinget.
»Notatet fra regeringen er på den ene side holdt i et usædvanligt klart sprog, mens notatet, som er blevet serveret for Folketinget på den anden side, er tvetydigt og pakket godt ind i juridisk kodesprog. De to versioner ligger langt fra hinanden. Det er svært at forstå det på anden måde, end at regeringen har vidst en hel del mere, end hvad den har videreformidlet til Folketinget.«
Og det er et problem, fremhæver professoren:
»Selv om regeringen og dens embedsmænd har lov til at holde salgstale for pakken, er det ikke i orden at undertrykke og underspille helt centrale problemer. Hvis man kortslutter processen med at levere korrekt og dækkende information til Folketinget, kan Folketinget ikke træffe beslutninger på et oplyst grundlag,« siger Michael Gøtze.
Det man siger, og det man mener
Juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet har speciale i offentlig ret. Han har også sammenlignet passager fra regeringens eget notat med orienteringen til Folketinget. Han finder det problematisk, at regeringstoppen fik en tydeligere og kraftigere advarsel end Folketinget.
»Hvis man sammenholder de formuleringer, så er det tydeligt, at det indtryk, man formidler videre til Folketinget, er et helt andet, end det, man har formidlet internt i regeringen. Der er en meget stor forskel, mellem det, man siger officielt, og det, man i virkeligheden selv mener,« siger Jørgen Albæk Jensen.
Det er kommet frem, at en stribe topministre og topembedsmænd blev involveret i landbrugspakken allerede i efteråret 2015, og at Statsministeriet samme efterår modtog et notat om mulige EU-konflikter. Men det hidtil hemmeligholdte kvælstofcover indeholder generelt langt flere advarsler, end der hidtil har været offentligt kendt, og fremhæver eksempelvis, at landbrugspakken »vil indebære betydelige merudgifter.«
Konsekvenser for landmænd
Efter opgøret om landbrugspakken og advarslen i EUs såkaldte pilotskrivelse vedtog blå bloks fire partier en naturpakke. Her fik de Konservative gennemført kvælstofreducerende tiltag på 630 ton mindre kvælstof i 2017 og 2018, hvilket dog skal ses i forhold til, at Danmark i runde tal udleder 57.000 ton kvælstof om året.
»Efter min juridiske vurdering overtræder vi direktiverne. Naturpakken modsvarer ikke det, pilotskrivelsen efterlyser,« konstaterer professor i miljøret ved Aarhus Universitet dr. jur. Ellen Margrethe Basse og henviser til, at reaktionen fra EU er en politisk beslutning.
Kommissionen har i yderste fald mulighed for at reagere med væsentlige økonomiske indgreb, eksempelvis ved at sløjfe særvilkår for danske mælkebønder, hvilket anslås at kunne koste mellem 40 og 80 mio. kr. årligt. Kommissionen kan også bremse de såkaldte landdistriktsmidler til Danmark, der årligt udgør i gennemsnit 1,3 milliarder kroner om året.
Flere af de omtalte ministerier skrev tirsdag til Berlingske, at man ikke ønsker at kommentere interne regeringsforhold. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) siger i en skriftlig kommentar, at han heller ikke kommenterer regeringens interne beslutningsoplæg.
»Det er en sag, der ligger før min ministertid. Jeg har fået oplyst, at alt det, der er oversendt, er korrekt. Jeg har desuden oplyst partierne bag Fødevare- og landbrugspakken om, at hvis der er behov for yderligere dialog om sagen, er de altid velkomne.«
Se hele forløbet (klik på pilene eller træk i billedet):
