Statsministeren fulgte landbrugspakkens fødsel fra første parket i efteråret 2015 – blandt andet modtog Statsministeriet et notat om pakkens forhold til EU-reglerne. Tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen kaldes nu »regeringens syndebuk«. Socialdemokraterne kræver en redegørelse.
Nye oplysninger om regeringens omstridte landbrugspakke tyder på, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var usædvanlig velorienteret om pakkens indhold og risici allerede under det indledende arbejde med pakken i efteråret.
Statsministeriet fik således allerede i september 2015 – flere måneder før forhandlingerne med de øvrige partier tog fart – udarbejdet et notat af Miljø- og Fødevareministeriets jurister. Notatet handlede om, hvorvidt udspillet til en landsbrugspakke var i overensstemmelse med EUs regler på området. I notatet blev det konkluderet, at blå bloks daværende udspil til pakken, den såkaldte 16-punktsplan, risikerede at bringe Danmark i konflikt med de direktiver, der blandt andet fastlægger, hvor meget kvælstof der må udledes i vandmiljøet.
»Samlet set må regeringens tiltag og gennemførelse af 16-punktsplanen formodes at bevirke en skærpet opmærksomhed hos Kommissionen omkring de danske forhold og vores implementering af de to direktiver,« hedder det i notatet.
At Lars Løkke Rasmussen var så velorienteret om pakkens indhold allerede fra begyndelsen, er opsigtsvækkende, mener Flemming Juul Christiansen, lektor i politologi ved Roskilde Universitet.
»Det er usædvanligt, at en statsminister går ind i så detaljeret en sagsbehandling i et lovforberedende forløb. Det viser, at pakken havde ualmindelig høj prioritet for regeringen og statsministeren,« siger han.
Landbrugspakken kastede i sidste måned blå blok ud i dyb krise og kostede Eva Kjer Hansen (V) jobbet som miljø- og fødevareminister efter afsløringen af, at pakken var mere miljøskadelig, end regeringen havde oplyst.
Medansvar i regeringstoppen
Tidligere justitsminister og politisk kommentator Hans Engell ser notatet som »endnu et vidnesbyrd om, at der er brugt langt mere tid på denne sag i regeringstoppen, end man normalt ville bruge på en sag af denne størrelse«.
»Derfor havde regeringstoppen også et langt større medansvar for landbrugspakken end det billede, der tegnede sig i medierne. Det var selvfølgelig også grunden til, at Løkke kørte sagen helt til afgrunden for at holde på Eva Kjer Hansen som minister. Hun havde helt åbenlyst ikke eneansvaret for et forløb, der så alligevel førte til, hun blev fældet. Hun blev regeringens syndebuk i den sag.«
Torsdag kunne Berlingske fortælle, at Lars Løkke Rasmussen i efteråret indkaldte de centrale embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet, der arbejdede med landbrugspakken, til flere møder på blandt andet Marienborg. Embedsmændene var også til møder med en lang række andre Venstre-ministre, hvis ressortområder formelt intet havde med miljø og landbrug at gøre, og flere topembedsmænd fra andre ministerier. Anonyme kilder fortalte til Berlingske, at formålet med møderne var at lægge pres på embedsmændene.
Det seks sider lange EU-notat fra september 2015 er ifølge e-mail stilet »til STM«, der er en forkortelse for »Statsministeriet«.
Notatet gennemgår de forskellige EU-direktiver, som Venstres meget landbrugsvenlige 16-punktsplan fra valgkampen risikerede at komme i konflikt med. Den endelige landbrugspakke endte med at indeholde flere miljøvenlige tiltag, der skulle opveje, at landmændene må udlede mere kvælstof.
Juristerne understreger blandt andet i notatet, at en nylig afsagt dom ved EU-domstolen – den såkaldte Bremerhaven-dom – betyder, at medlemslande i EU kan blive pålagt store straffe, hvis blot miljøet forringes på ét enkelt kvalitetskriterium. Det er altså ikke nok, at miljøet samlet bevarer en god tilstand, hvis det på enkelte områder forringes.
»Det kan således ikke afvises, at Kommissionen alene på baggrund af indholdet i de kommende vandområdeplaner og de iværksatte lempelser vurderer, at der er risiko for tilbagegang og på den baggrund indleder en sag,« fremgår det af notatet, hvor det også skitseres, at brud på eksempelvis et af direktiverne kan få alvorlige konsekvenser:
»Kommissionen vil med al sandsynlighed (...) indlede en traktatkrænkelsessag mod Danmark, hvis det kan konstateres, at vi ikke overholder de procesuelle regler i enten VRD (Vandrammedirektivet, red.) og ND (Nitratdirektivet, red.).«
På kant med EU-direktiver
Flere eksperter i miljøret har tidligere vurderet, at Danmark med landbrugspakken kan komme på kant med flere EU-direktiver. I sidste ende er det op til EU-Kommissionen at vurdere. Kommissionen kigger allerede på landbrugspakken. I notatet anslås det, at et brud på eksempelvis nitratdirektivet i sidste ende kan koste de danske landmænd »40-80 mio. kr. årligt« i mistet landbrugsstøtte.
Berlingske har spurgt Statsministeriet, om Løkke har læst det aktuelle EU-notat, og hvad det gav anledning til. Statsministeriet vil af »principielle grunde« ikke udtale sig om regeringsinterne forhold, men bekræfter dog, at Statsministeriet modtog notatet.
Socialdemokraternes miljø- og fødevareordfører, Simon Kollerup, vil nu bede om en redegørelse for, hvor dybt statsministeren har været orienteret om sagen.
»Lars Løkke Rasmussen havde åbenbart behov for en dyb orientering om EU-problemerne med landbrugspakken. Det bidrager kraftigt til mistanken om, at han også selv har været med til at fifle med tallene bag landbrugspakken for at forsøge ikke at komme i konflikt med EU-reglerne.«
Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, kalder det en »meget alvorlig sag«. SFs leder, Pia Olsen Dyhr, mener, at de nye oplysninger styrker »mistanken om, at statsministeren har været alt for interesseret i at teste grænserne for EU-reglerne«.
»Dermed har han jo et stort ansvar for den sag, der endte med at koste hans minister jobbet,« siger Olsen Dyhr.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen. Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, siger: »Jeg skal ikke kunne sige, om det er sædvane eller ej, men uanset hvad, kan jeg ikke se, at det skulle være et problem, at en statsminister er involveret i, hvordan hans fagministre løser deres opgaver. Især ikke når det er et emne, som er meget vigtigt for regeringen, og noget, vi gik til valg på. Det kaldes lederskab.«
