Da Anders Samuelsen lagde røret på efter sin telefonsamtale med statsministeren, havde han noteret 21 punkter på sin telefon.
Det var mandag eftermiddag, og Lars Løkke Rasmussen (V) havde ringet til Liberal Alliances leder for at orientere ham om regeringens 2025-plan, som han dagen efter ville fremlægge på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet.
Løkke ringede, mens Anders Samuelsen kørte i bil på vej mod København, og samtalen foregik, mens bilen pløjede sig gennem Fyn. Statsministerens forklaring om den hemmelige plan lød gennem højttaleren i bilen, hvor Samuelsen sad sammen med sin ældste søn Mikkel og sin bror Kristian, som er ansat i det liberale familieprojekt.
Samtalen forløb nøgternt, og Samuelsen takkede afslutningsvist for orienteringen. Knap to døgn senere truede han med at vælte statsministeren med et mistillidsvotum.
2025-planen er en stort anlagt »helhedsplan«, som regeringen har døbt den, og hvis sigte er at skabe balance i dansk økonomi de kommende år. I stedet kan den ende med at udløse et folketingsvalg i utide. Et efterhånden ikke usandsynligt scenarie, som flere på Christiansborg er begyndt at se for sig efter den seneste uge i dansk politik.
De 21 punkter på Anders Samuelsens telefon var mest af alt overskrifter. Statsministerens orientering havde været meget overordnet, og Samuelsen havde ikke fået mange detaljer om planens indhold.
Klart stod det dog, at regeringen i sit udspil ikke lagde op til at imødekomme Liberal Alliances krav om at lette topskatten med mindst fem procentpoint, som LA har gjort så ultimativt, at partiet er klar til at vælte Venstre-regeringen og forpeste klimaet mellem de borgerlige partier.
Ganske vist tilbyder Løkke en topskattelettelse på fem procentpoint – men kun for dem, der tjener mindre end en million kroner om året. Den finte har ifølge centrale kilder i regeringen tre formål:
For det første var det meningen, at det skulle tage toppen af Liberal Alliances krav. Den bagvedliggende logik er, at hvis regeringen med sit udspil lagde op til en lettelse af hele topskatten på fem procentpoint, ville LA blot have krævet endnu mere.
For det andet skulle planen kunne sætte Liberal Alliance i en knibe. Langt hen ad vejen imødekommer regeringen nemlig LAs krav, men hvis partiet skal insistere på at komme helt i mål, kan de udlægges som usympatiske kapitalister. Grådige enebørn, der er villige til at forkaste både skattelettelser og håndsrækninger til erhvervslivet og endda vælte en borgerlig-liberal regering for at gøre de 40.000 rigeste danskere endnu rigere.
Og for det tredje foregriber regeringens plan, at forhandlingerne bryder sammen og ender med et valg. I det tilfælde vil Venstre sikre sig mod ikke at stå forpjusket tilbage med en plan, der skal give danskere i toppen af indkomstskalaen en markant skattelettelse – en oplagt angrebsflanke for især Socialdemokraterne.
Da Lars Løkke Rasmussen havde afleveret beskeden om regeringens plan til Anders Samuelsen, ringede han til de Konservatives formand, Søren Pape Poulsen. Pape var hjemme i Viborg og blev på samme måde orienteret om 2025-planen i overskriftsform.
I det hele taget har forløbet omkring tilblivelsen af planen været hermetisk lukket, og som en regeringskilde udtrykker det, har det været »en fornøjelse at se, hvordan intet slap ud, selv om mange i Venstre har kendt til indholdet længe«.
Samme dag som Samuelsen og Pape blev orienteret af statsministeren, blev Venstres folketingsgruppe indviet i planens indhold på et flere timer langt møde på Marienborg.
Men allerede dagen før – nærmere bestemt søndag aften – blev Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, orienteret. Hvor formændene for de andre borgerlige partier modtog en opringning fra Løkke, mødtes både statsministeren og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) med DF-formanden.
Mandag aften klokken 20 tonede Lars Løkke Rasmussen frem på sin Facebook-profil – live fra Marienborg.
Klædt i mørkeblåt jakkesæt og siddende i de vante nytårstale-rammer ridsede statsministeren op for danskerne, hvordan en presset velfærd, en for lav vækst og uløste integrationsproblemer udfordrer Danmark. For derefter at forklare hvordan regeringen med sin helhedsplan nu med »skånsomme forandringer« kan sikre »store forbedringer«. Og hvordan planen er et udtryk for »rettidig omhu«.
Ved en fejl kom Løkkes lyd på, inden han selv kom på skærmen for at levere sin tale. De ventende danskere kunne dermed høre, at han fik at vide, at næsten 6.000 sad klar til at høre, hvad han havde at sige.
»Er der det? Det er sgu meget godt,« sagde statsministeren og rømmede sig.
»Jeg skal bare lige have lidt vand.«
Dagen efter trådte Lars Løkke Rasmussen ind i en sjældent overfyldt spejlsal og indledte det første af i alt seks pressemøder om regeringens 240 sider lange, lyseblå helhedsplan.
I LA-lejren var der irritation over, at Løkke flere gange under pressemødet kom med slet skjulte hentydninger til Samuelsens ultimative stålsathed.
»Det er ikke mit fokus, at direktøren med de mange millioner i årsindkomst får en skattelettelse på den sidst tjente krone. Det kan være, andre vil kæmpe den kamp. Det er ikke en kamp, jeg kæmper,« lød det eksempelvis fra statsministeren.
Men Anders Samuelsen svarede ikke igen. Han reagerede faktisk slet ikke offentligt på planens indhold – kun gennem en kortfattet Facebook-opdatering, hvori han ikke nævnte ét ord om topskatten.
Bag kulisserne var LA-maskineriet i gang, og partiets økonomer sad til sent om aftenen for at regne igennem, hvor meget dyrere Liberal Alliances topskattelettelse var i forhold til Løkkes skattemodel.
»Det blev overhovedet ikke diskuteret, om man bare skulle æde Løkkes plan. Overhovedet ikke,« som en kilde utrykker det.
Tanken var, at Anders Samuelsen først skulle sige noget, når LA var klar med en gennemarbejdet og gennemregnet model, og at den bedste platform ville være på et pressemøde onsdag eftermiddag.
Anders Samuelsen har sommeren igennem optrådt afslappet klædt i interviews med diverse medier, men om onsdagen iklædte han sig det jakkesæt og lyseblå slips, som hang klar i skabet på hans kontor. Han nåede også en tur til barberen, hvor han fik en espresso, mens skægget blev trimmet.
»Intet er ændret overhovedet. Samme position, ingen vaklen i geledderne,« lød det fra partilederen allerede i begyndelsen af pressemødet, der blev holdt i Liberal Alliances gruppeværelse på Christiansborg.
Kilder i regeringen og i de øvrige borgerlige partier omtaler Anders Samuelsens kompromisløshed som »bizar«, og flere siger, at de er »målløse« og »aldrig har oplevet noget lignende«.
Lars Løkke Rasmussen proklamerede på sit pressemøde, at han »selvfølgelig« er »klar til at tage et valg på den her plan«. De Konservative er også ved at indstille sig på, at et folketingsvalg er et reelt scenarie. Partiet er i færd med at sikre sig, at der er kandidater i alle valgkredse, og at alle ved, hvor der kan bestilles valgplakater.
Imens ser de Radikale muligheder i 2025-planen og drømmer endda om at overflødiggøre de Konservative. For selv om hverken de 44 udlændingestramninger eller de markante omlægninger af SU-systemet er de Radikales kop cortado, kan partiet skrive under på forslagene om skattelettelser, hævet pensionsalder og håndsrækninger til erhvervslivet.
De Radikale lokker også med, at det kan fremtidssikre aftalerne efter et valg i tilfælde af, at magten skulle skifte, og en socialdemokratisk statsminister endnu engang bliver afhængig af radikale mandater.
Ugens afgørende øjeblik står for DF-toppen tilbage som LAs pressemøde onsdag eftermiddag.
»Vi vil ikke være med til den form forblackmailing. Hans attitude har været helt, helt urimelig. Nærmest som et forkælet barn,« lød reaktionen fra DF-næstformand Søren Espersen.
Dels er det ifølge partitoppen umuligt at forsvare over for vælgerne, at Dansk Folkeparti gør de rigeste rigere gennem skattelettelse, når pensions- og efterlønsalderen samtidig hæves.
Dels opfattes Anders Samuelsen vitterlig i Dansk Folkeparti som et forkælet barn, der skal opdrages med en fast hånd. Analysen er, at hvis Samuelsen i år kommer igennem med kravet om en sænkning af topskatten, forlanger han måske næste år nulvækst i det offentlige eller andre ubehageligheder for DF.
Allerede mandag aften og altså inden fremlæggelsen af 2025-planen forklarede Kristian Thulesen Dahl over for DR, at det i hans øjne er »meget sandsynligt«, at LAs stejlhed kan ende med et folketingsvalg. Det udfald er ifølge DFs gruppeformand, Peter Skaarup, ikke blevet mindre sandsynligt i løbet af ugen.
»Jeg opfatter det som en reel risiko, at der kan komme et folketingsvalg. Vi tager gerne valget, men jeg tvivler på, at borgerne synes, det er ordentligt med et folketingsvalg efter kun godt et år,« siger Peter Skaarup.
Fredag begyndte de politiske forhandlinger om 2025-planen i form af såkaldte sættemøder. DF-formand Kristian Thulesen Dahl bestræbte sig på forhånd på at nedtone forventningerne om en lykkelig afslutning.
»Sandsynligheden for at nå i mål med en eller anden helhedsplan fortoner sig allerede fra starten. Med Liberal Alliances meldinger om topskat har de fleste fanget, at det ser særdeles svært ud,« sagde formanden.
Et valg vil dog ikke nødvendigvis gøre situationen i blå blok mindre kaotisk. Kristian Thulesen Dahl har gjort det klokkeklart for vælgerne, at DF vil i regering, hvis partiet beholder nogenlunde sin nuværende styrke, og hvis der fortsat er borgerligt flertal. En sådan regering kræver i givet fald LAs støtte.
»Uanset hvad vil et valg give en helt ny situation,« siger Peter Skaarup om dét perspektiv:
»Så vil vælgerne have haft lejlighed til at udtrykke deres mening om at stille ultimative krav. Og det tror jeg ikke, at Liberal Alliance bliver belønnet for.«
