Nu vil fødevareminister Mette Gjerskov tage de omstridte 33.744 kroner af egen lomme, som det har kostet at etablere en privat rygekabine.

Fødevareminister Mette Gjerskov er kommet på andre tanker. Mange vil nok mene, det er bedre tanker.

For efter, at det kom frem, at fødeministeren har brugt 33.744 kroner på at etablere en rygekabine på sit kontor, har det vakt en voldsom kritik.

Her til aften oplyser TV2 Nyhederne imidlertid, at ministeren nu har taget den ophedede debat til efterretning.

LÆS OGSÅ:

Mette Gjerskov siger til nyhederne, at hun nu har valgt at betale rygekabinen af egen lomme, og at det for hende kun har handlet om at løse et praktisk problem og ikke udsætte andre for passivrygning.

- Men jeg har lyttet til kritikken og vælger derfor at betale selv, lyder det fra Mette Gjerskov, der blandt andet har begrundet købet med, at det også sparer hende en masse tid ikke at skulle gå hele vejen ned fra fjerde sal hver gang rygetrangen melder sig.

LÆS OGSÅ: 

- Jeg har et kontor på fjerde sal. Det er langpokker i vold nede ad en gang, og det er altså ikke særlig praktisk at skulle ned på gaden og op igen imellem møderne. Og der er jo ikke noget i vejen med en rygekabine, sagde ministeren til Jyllands-Posten.

Men nu vil hun altså selv betale for at skippe trapperne.

HVAD MENER DU OM, AT MINISTEREN NU HAR VALGT SELV AT BETALE FOR RYGEKABINEN? DELTAG I DEBATTEN HERUNDER: