Priserne stiger, og den økonomiske usikkerhed breder sig som en steppebrand.
Det gør den også hos 46-årige Irene Aine Nielsen, der er social- og sundhedshjælper og bor i landsbyen Ortved ved Ringsted.
De stigende priser på basale fornødenheder har fået hendes rådighedsbeløb til at fordufte, og især el- og gasregningernes himmelflugt har trukket tæppet væk under hendes økonomi.
»Lige nu føles det meget håbløst, og jeg træder vande. Holder lige akkurat hovedet over,« siger hun til B.T., der har fået indsigt i hendes økonomi. Og hun er ikke alene med sin frygt for de vilde prisstigninger og buldrende inflation.
I en undersøgelse, som fagforeningen FOA har gennemført blandt sine medlemmer, svarer hele 15 procent, at de ikke ved, om de har råd til at blive boende i deres nuværende bolig året ud.
Faktisk svarer hele fire procent, at de allerede har opgivet at fastholde deres nuværende bolig.
Selvom Irene Aine Nielsen tager flere ekstravagter på det plejecenter for demente, hvor hun primært arbejder om natten, så rækker det ikke. Hun frygter også for sin boligsituation på sigt.
»Jeg har altid sat en ære i at være sparsommelig og fornuftig med mine penge. Det har givet mig råd til at tage nogle friheder og for eksempel sidde i mit hus og have bil,« siger Irene Aine Nielsen.
Skrækscenariet for social- og sundhedshjælperen er, at hun i sidste ende må vinke farvel til det lille hus i Ortved, da hendes økonomi ganske enkelt ikke kan bære de stigende udgifter.
Den situation er både »uværdig« og samfundsøkonomisk uholdbar, mener FOAs landsformand, Mona Striib.
»Det er dybt bekymrende, at livsgrundlaget for så mange er så spinkelt. Vi taler om helt almindelige danske lønmodtagere, der må gå fra hus og hjem som følge af inflationskrisen,« siger hun til B.T.
Ifølge FOA-formanden bør lønnen for de lavestlønnede stige, så helt almindelige lønmodtageres økonomi kan holde til perioder med inflation.
»Uligheden i Danmark kommer virkelig til skue, når inflationen raser, som den gør i øjeblikket, for det er specielt de lavtlønnede og dem uden for arbejdsmarkedet, der presses, når el, varme og fødevarer bliver dyrere,« tilføjer Mona Striib.
Det billede genkender Irene Aine Nielsen. Hendes faste udgifter er eksploderet til 15.000 kroner om måneden, og der er ikke udsigt til, at de bliver mindre – snarere tværtimod.
»Når jeg er nede at handle, så koster smør pludselig 25 kroner pakken. Og alle siger, det bliver værre. Det er helt uholdbart, og det kvæler jo mit råderum.«
Inflationen i Danmark er ifølge Danmarks Statistik steget til hele 7,4 procent i gennemsnit.
Men under det tal ligger eksempelvis en prisstigning på elektricitet på hele 69 procent og over en femtedels prisstigning på eksempelvis pasta og mælk.
Endnu vildere står det til med natur- og bygas, hvor priserne er eksploderet med 161 procent.
Og den gasregning, som Irene Aine Nielsen senest fik i postkassen, fik hende da også til at måbe.
»Jeg er meget modløs, det må jeg sige. Der er ingen hjælp at hente, og den opsparing, som jeg har skrabet sammen, den går nu til fornødenheder og ikke fremtiden. Det er virkelig ikke rimeligt.«
Hun har ikke meget tilovers for de løsninger, der i øjeblikket diskuteres på Christiansborg.
Der er allerede vedtaget varmehjælp til de laveste indkomster, ligesom regeringen foreslår en ekstra check til pensionister. Men for Irene Aine Nielsen er det ikke nok.
»Der er jo ingen, der ved, hvor længe det her fortsætter. Også på grund af krigen. Det er bare … Der er nogen, der snart skal trække i håndbremsen. Det er ved at køre helt af sporet. Man tænker hele tiden: 'Holy crap, det her går galt',« slutter hun.
