Karen Jespersens brogede karriere

Hun er født 17. januar 1947. Har haft en enestående karriere i dansk politik, der begyndte allerede i 1979. Var medlem af Venstresocialisterne, som hun blev opstillet for i 1979, men blev ikke valgt.
Skiftede senere til Socialdemokraterne og blev folketingskandidat for partiet i 1989 og kom i Folketinget ved valget den 12. december 1990.
Gik i 2004 imod partiets linje i spørgsmålet om Tyrkiets EU-medlemskab og i udlændingepolitikken. Striden endte med, at hun forlod Folketinget og i 2006 meldte sig ud af Socialdemokratiet.
Gjorde comeback i dansk politik den 31. januar 2007, da hun igen blev opstillet som folketingskandidat, denne gang for partiet Venstre. Sammen med Naser Khader er hun den eneste politiker, der været opstillet for tre partier i Folketinget.
Har bestridt flere ministerposter. Var social- og ligestillingsminister 1993-1994, 1994-2000, velfærdsminister 2007-2009, og indenrigsminister 2000-2001. Som social- og indenrigsminister blev hun den første nogensinde, der havde en post som fagminister i samme fagministerium, først i en socialdemokratisk ledet regering under Poul Nyrup Rasmussen og siden i en borgerlig regering under Anders Fogh Rasmussen. Hun meddelte selv i 2009, at hun ønskede at træde tilbage som minister.
Er uddannet cand.mag. i historie og arkæologi og har en lang karriere som journalist og politisk reporter bag sig, blandt andet på dagbladet Information 1978-1984 og på TV-Avisen 1984-1989.
Er også kendt som samfundsdebattør, forfatter og foredragsholder og som en af Danmarks mest markante islam-kritikere. Har sammen med ægtefællen Ralf Pittelkow skrevet og udgivet flere bøger om emnet. Parret har efterfølgende oprettet net-avisen Den Korte Avis.
kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen
Trump bekræfter
Charlie Kirk
er død
Charlie Kirk
er død
Charlie Kirk
er død