Jeg har grundlæggende tre spørgsmål til de muslimske miljøer i Danmark:

1) Hvorfor tager en del af jer jeres krig med til Danmark og fortsætter den her, når det er det, som en stor del af jer angiver at være flygtet fra?

2) Hvorfor siger I ikke fra, når f.eks. den hadefulde imam, Mundhir Abdabllah, står og prædiker drab på jøder i moskeen i Heimdalsgade?

3) Hvorfor spiller de ekstreme muslimer hele tiden og konstant offerkortet, så snart de bliver grebet i igen at sige noget ekstremt, selvom det eneste religiøse samfund, der må leve under politibeskyttelse, er jøderne?

Forleden besøgte jeg det jødiske samfund ved synagogen i Krystalgade i København. På vej ind skulle jeg passere en sikkerhedssluse, der forhindrer ekstremister i at storme synagogen, og overalt var der synligt politi, der bevogter det lille religiøse samfund, der har levet fredeligt i Danmark siden 1600-tallet. Sikkerheden er nødvendig. Det viste terrorangrebet og mordet på Dan Uzan for to år siden desværre med tydelighed.

Og sådan er det også i resten af Europa. Jøder forfølges og chikaneres alene fordi, de er jøder. Og gerningsmændene er ofte muslimer, der har importeret Mellemøstens konflikt til de lande, der har været så tossegode at tage imod dem.

Det gør mig rasende. Jeg er så fortørnet over, at nogle herboende muslimer ikke kan opføre sig ordentligt, men tværtimod gang på gang stiller prædikestol til rådighed for jødehadende imamer, der spreder deres hadske koranvers.

Vi skal ikke finde os i det. Det er derfor, vi sidste år strammede lovgivningen, så prædikanter, der opfordrer til vold og mord fra moskeernes prædikestole, kan risikere op til tre års fængsel. Det er også derfor, vi har indført en hadprædikantliste, så denne type omrejsende hadimamer ikke kan komme til Danmark. Det er gode og virkningsfulde tiltag, som et bredt flertal i Folketinget står bag.

Men hvor bliver det muslimske selvopgør af? Hvorfor udvandrer danske muslimer ikke fra moskeen, når imamen prædiker jødehad? Hvorfor ønsker man gang på gang at flyve prædikanter til landet for at prædike had mod jøder? Jeg fatter det ikke. Hvis det var min præst, der spredte had på den måde, så ville jeg udvandre fra kirken og forsøge at få præsten afsat.

Så til imamer og ledelser i de danske moskeer og muslimske miljøer: Hvorfor er der ikke flere, der stiller sig op og siger fra? Når nogen tegner Muhammed som en tændstikmand, er nogle parate til at brænde den halve klode af, men når et religiøst mindretal chikaneres af jeres egne trosfæller, er der rungende tavshed. Det er skammeligt. Opgøret må og skal komme indefra. Og det er nødvendigt lige nu.

Jeg forstår faktisk godt, at det kan være belastende hele tiden at skulle stå frem og tage afstand til en imam, som man slet ikke identificerer sig med. Men jeg mener, at det er helt nødvendigt, at alle jer moderate stemmer bliver meget tydeligere.

Vi skal ikke acceptere, at islamisme og jødehad slår rod i det danske samfund. Derfor er det på tide, at det muslimske samfund i Danmark tager et opgør med hadefulde imamer og formørket islamisme. Opgøret må og skal komme indefra.

Andre læser også