Går du utålmodigt og venter på at få at vide, om din konto kan se frem til en sjat penge fra skattefar, så er her en god nyhed. Du kan allerede nu tjekke din årsopgørelse på SKATs hjemmeside.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>I løbet af de seneste dage har man på forskellige måder kunnet få en indikation af, om man kan se frem til en pose penge fra SKAT, eller om man skal grave dybt i lommerne for at finde penge til at betale manglende skat.

- Men nu er det er den helt rigtige, man kan se, fortæller Henrik Kähler, der er kontorchef i SKAT.

LÆS OGSÅ: Skat lukker hul til din årsopgørelse

LÆS OGSÅ: Her er Skats bedste råd til at tjekke årsopgørelse

- Vi har åbnet for årsopgørelsen på forsøgsbasis hen over weekenden. Så nu kan man altså gå ind og se sin årsopgørelse for 2011.

Som sagt er det ikke bare de tidligere indikationer, der endnu en gang er tilgængelige.

- Det er den samme, som der vil ligge der på mandag. Så der er sådan set åbent. Vi forbeholder dog retten til, at lukke igen, hvis systemerne kløjes i det, og så åbner vi mandag igen, fortæller Henrik Kähler.

- Vi har hele tiden håbet at vi kunne åbne op før mandag morgen, men vil hellere lade være med at love så meget, og så være sikre på at vi kan holde det. Det er jo lidt svært med de her IT-systemer. Der kan gå meget galt, forklarer han.

Du kan tjekke din årsopgørelse ved at klikke ind på skat.dk