For nogen er han en 46-årig dansk mand på et skateboard blandt teenagere. For andre er han et vaskeægte ikon.
Når alt kommer til alt, hedder han Rune Glifberg og er den bedste skateboarder, Danmark nogensinde har haft. Med penge, prestige og en historie som få andre danskere.
Og da han kommer slentrende blandt flag-overpenslede træningsdragter i sit streetificerede og farverige OL-outfit, er der ingen tvivl om, at her kommer 'the coolest cat in town' – OL-byens afslappede superstjerne.
»Jeg er her for at klare det godt. Jeg har en indre gejst. Jeg vil rigtig gerne nå i finalen. Det er et håb, og også noget, jeg mener, der er realistisk. Men jeg er rigtig stolt af bare at være her og være en del af det. Mit største håb er at have et smil på læben på dagen,« siger Rune Glifberg.
Her i Tokyo er han efter sigende den ældste debutant i OL-regi, men han er langtfra en novice på et skateboard. Tværtimod er Rune Glifberg sådan en, som de andre atleter beder om at få taget billeder med.
Som fænomenet Sky Brown, den 13-årige skateboardsensation, der lige måtte foreviges med den danske legende i OL-byen.
»Jeg er super glad for stadig at være en del af skateboarding og have et navn, der stadig ræsonnerer i kulturen og miljøet,« siger Rune Glifberg.
Det er mere end 35 år på et skateboard – adskillige af dem som professionel – og ikke mindst omkring 17 år med base i Californien, der har gjort Rune Glifberg til det navn, han er nu.
For folk i miljøet er det især skateboardfilmen 'Sorry' fra 2002, der banede hans vej mod legendestatus, mens det for andre er hans karakter i det populære PlayStation-spil 'Tony Hawks' Pro Skater' fra 1999.
Uanset hvad så flyttede Rune Glifberg i 1994 til USA som en ukendt dansk dreng med et skateboard – og endte med et liv som feteret stjerne.
»Jeg boede i Californien. Fra mit perspektiv var det et rimelig normalt liv. Jeg skatede en hel masse, og det var et liv med en masse rejser, tours, hotelværelser og fester og ballade. Men det var også roligt nok til, at jeg kunne tage hjem til min familie og være sammen med mine børn og bo og hygge mig i mit hus i Californien.«
»Det var ikke store biler og frække damer – det hele i hvert fald – selvom der da har været lidt af det inde over,« smiler Glifberg og understreger så:
»Men ikke som en permanent ting.«
Kunne du blive rig af det?
»Ja, bestemt. Da jeg toppede, tjente jeg rigtig mange penge, synes jeg selv. Selvom min løn er faldet meget siden dengang, så tjener jeg nok stadig flere penge, end de fleste danskere gør. Direktørløn-agtigt. Så det er jo rigtig fint, og det er jeg glad for.«
De fleste interview i Olympic Village, den midlertidig opsatte træby, hvor atleterne hører til, foregår stående med et hegn mellem journalisten og atleten.
Rune Glifberg har sat sig ned på et podium, og øjnene flakker en del, så man ikke øjeblikkeligt lægger mærke til de hudløst ærlige svar, der leveres med en amerikansk selvtillid.
Som når han selv sætter ord på sin ikonstatus i skateboard-verdenen.
»Hvis vi ser bort fra Tony Hawk, er jeg måske med i top-10. Jeg ved det ikke. Der er mange ikoniske skatere, synes jeg. Hvad skal der til? Der skal nok en lang karriere til, og at man i løbet af karrieren har ramt nogle ting, som var rigtig vigtige.«
»Man skal være med på nogle milepæle for skateboarding. Kigger du på Tony Hawk, er det nok at lave 900eren (at dreje om sin egen akse 2,5 gang, red.),« siger Rune Gliberg.
Og så forklarer han sin egen vej til toppen.
»Vi lavede en masse videoer, som blev distribueret i hele verden i skate-shops i hard copies. Det har helt sikkert været med til at slå mit navn fast. Og så har jeg en lang række konkurrencer bag mig – og medaljer, verdensmesterskaber, X Games. Det har også skabt mit navn og givet mig den ikoniske status – uden at klappe mig selv på skulderen.«
X Games er ekstremsportens svar på OL, der foregår hvert eneste år for øjnene af millioner af seere. Her køres skateboard, BMX og meget mere. Det er her, de nyeste tricks vises frem fra de største stjerner, og vinder man X Games, er man kongen af sin sport.
Det har Rune Glifberg gjort to gange, og han var med i den første X Games i 1995 og siden hvert eneste år i 20 år i træk. Det har kun tre i alt formået at opnå.
Og så var der altså bare det PlayStation-spil, som for mange i en generation var noget helt specielt. Ja, det var det, der gjorde Rune Glifberg kendt blandt alle dem, der ikke nødvendigvis så skateboard-videoer eller købte magasinerne.
Det mest point-indbringende trick, man kunne lave med dig i Tony Hawk’s Pro Skater, var en 'Kickflip McTwist' …
»Ja, det kunne godt være,« siger han tøvende og lidt undrende over, hvor det her skal føre hen.
Er det stadig en del af dit program?
»Nej, nej, nej, nej, nej. Nej. Nej, det er ikke nogle tricks, vi laver i dag,« siger Rune Glifberg og fortæller om sin stil som 46-årig i en sport, hvor flere af konkurrenterne er teenagere:
»Jeg har ikke et trickrepertoire på 200 tricks. Jeg kan godt lide at lave 20 tricks, som jeg bare ved, at jeg kan lande – og de sidder lige i skabet. Det er det, jeg får mest ud af inde i kroppen. Det er bare fedt, når man rammer noget.«
Men så lover han noget inden sit OL-debut torsdag i den olympiske skatepark.
»Når det er sagt, så har jeg støvet nogle af mine gamle klassikere af og prøvet at få dem med til OL. Vi får forhåbentlig åbnet lidt op for trickposen her til OL.«
