Ethvert OL får sine kæledægger, og i denne udgave i Rio de Janeiro er det guldvindende rugbyhold fra Fiji et godt bud på at blive en af dem.

Nationen, der har i underkanten af en million indbyggere, har selvfølgelig fået smilene frem hos mange alene på grund af finalesejren på 43-7 over England. Men nu føjer deres respektfulde modtagelse af det fine sæt guldmedaljer til deres popularitet.

Foto: ALESSANDRO BIANCHI
Vis mere

Det blev nemlig bemærket og hyldet, at samtlige 12 Fiji-spillere knælede, da den britiske prinsesse Anne skulle overrække medaljerne. Senere klappede spillerne tre gange, som det hører sig til på Fiji, når man vil vise sin respekt.

Foto: ALESSANDRO BIANCHI
Vis mere

Guldmedaljen var Fijis første nogensinde. Rugby-turneringen var på det olympiske program for første gang i 92 år.