Du vil kunne mærke i husholdningsbudgettet, om det bliver en rød eller blå regering efter folketingsvalget den 18. juni. Bliv klogere på, hvad der sker med din økonomi, når du sætter dit kryds.

Lige siden valget blev udskrevet, har politikerne kastet om sig med tal og komplicerede beregninger for landets økonomi. Men hvad betyder krydset den 18. juni helt konkret for din egen pengepung?

Opret abonnement på BT PLUS og få indblik i, hvordan en rød eller en blå regering vil påvirke din privatøkonomi.

Du får desuden adgang til reportager, store interviews, guider om økonomi, sundhed, træning og meget andet. 1. måned er gratis - herefter kun 29 kr. pr. måned uden binding.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Lige siden valget blev udskrevet, har politikerne kastet om sig med tal og komplicerede beregninger for landets økonomi.

Men hvad betyder krydset den 18. juni helt konkret for din egen pengepung? Vi giver dig her et overblik over, hvordan en rød og en blå blok – med enten Lars Løkke Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt i spidsen – vil påvirke din privatøkonomi.

Det afhænger selvfølgelig af, hvordan en ny regering bliver sammensat, og hvad partierne kan blive enige om. Men der er grundlæggende en stor forskel på, i hvilken retning Venstre og Socialdemokraterne vil gå.

I grove træk er det et valg mellem skattelettelser eller mere velfærd, lyder det fra eksperter, som BT har talt med.

»Danskerne vil bestemt kunne mærke en forskel i deres privatøkonomi alt efter, om det bliver en rød eller blå regering. Det handler dog også om ens personlige holdning til, hvad der kan sætte mest gang i den økonomiske vækst i samfundet,« siger Karsten Engmann Jensen, der er privatøkonomisk ekspert og tidligere lektor på Københavns Universitet.

Forskel på blokkene

Han peger på en række hovedområder, hvor de to blokke adskiller sig fra hinanden.

»Den første store forskel er, at blå blok med Venstre i spidsen har lagt op til nulvækst i den offentlige sektor. Derimod har Socialdemokraterne spillet ud med, at der skal bruges 39 milliarder på forbedringer i det offentlige – blandt andet i form af øget beskæftigelse. Så der vil nok være mange ansatte i den offentlige sektor, som vil få bedre forhold under en rød blok frem for en blå blok,« siger Karsten Engmann Jensen.

Han nævner også skatten på arbejde som et vigtigt stridspunkt.

»Venstre vil gerne lave nogle skattelettelser i bunden. De vil sænke skatten generelt for den første del af din indtægt, og det vil alle få noget ud af – både den fattige og den velbjergede.«

Ud fra en privatøkonomisk betragtning kan man også regne med lidt flere velfærdsydelser fra det offentlige under en rød regering, mener han.

Politisk kommentator og økonom Peter Mogensen siger, at danskerne i bund og grund skal træffe et valg mellem skattelettelser eller velfærd.

»Hvis man vil give skattelettelser, som Venstre vil, så vil dem der er i beskæftigelse, selvfølgelig opleve en forbedring i privatøkonomien. Men dem der er på kontanthjælp, vil opleve værre tider for privatøkonomien, må vi forvente,« siger Peter Mogensen, der er direktør for den politiske tænketank Kraka.

Hvilke sager, partierne er i stand til at få igennem politisk, afhænger dog i høj grad af, hvordan regeringen bliver sammensat, og om det er muligt at få opbakning fra støttepartier.

Peter Mogensen understreger eksempelvis, at DF og Venstre er uenige på flere områder inden for den økonomiske politik.

»Det bliver en hård armlægning med Kristian Thulesen Dahl. Kontanthjælpsdelen tror jeg, at Løkke kan komme igennem med, men det kan blive svært at komme igennem med nulvækst.«

Folketingets åbning. 2011 Den nye statsminister Helle Thorning-Smith - til Folketingets åbning.
Folketingets åbning. 2011 Den nye statsminister Helle Thorning-Smith - til Folketingets åbning. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

SÅDAN VIL PARTIERNE STYRE DIN PRIVATØKONOMI

Socialdemokraterne

Bolig: Ønsker at fastholde skattestoppet for ejendomsværdiskatter, der løber frem til 2020. Socialdemokraterne vil desuden holde fast i det nuværende loft over grundskylden, som VK-regeringen indførte. Det betyder, at grundskylden maksimalt kan stige syv procent om året. Socialdemokraterne er imod at sætte huslejen fri i private lejeboliger. Det vil ifølge partiets egne beregninger betyde, at huslejen i mere end 350.000 private udlejningsboliger i gennemsnit vil stige med mere end 50 procent svarende til 20.000 kroner om året pr. bolig.

Er imod at ophæve den øvre grænse for, hvad en andelslejlighed højst må sælges til, da det ifølge partiet vil ødelægge andelstanken og øge priserne markant.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har tidligere givet udtryk for, at han vil gribe ind over for realkreditinstitutterne, hvis de fortsat hæver deres bidragssatser, som er steget markant i de seneste år.

Skat: Socialdemokraterne er modstandere af at afskaffe topskatten ud fra den betragtning, at det kun er rimeligt, at dem, der tjener mest, også bidrager mest til fællesskabet. Socialdemokraterne ønsker at målrette skattelettelser til mennesker med almindelige indkomster - eksempelvis butiksassistenter, SOSU-hjælpere, tømrere, lærere eller metalarbejdere.

Offentlige ydelser: Socialdemokraterne vil indføre et nyt dagpengesystem, der skal træde i kraft fra 1. januar 2016. Partiet mener, at genoptjeningsreglerne skal nytænkes. Der skal blandt andet være et større incitament til at tage korte ansættelser. Det er uholdbart, hvis det ikke kan betale sig for dagpengemodtagere at tage et job uanset længde. Det er en målsætning, at et nyt dagpengesystem ikke må blive dyrere, og at der skal findes en bred løsning.

Transport: Socialdemokraterne har en hensigt om at gennemføre en grøn reform af bilafgifterne. Formålet med en sådan reform er at få bilkøberne til i højere grad at vælge de mest miljø- og klimavenlige biler. Der har været lagt op til en omlægning, hvor afgifterne i højere grad skal opkræves ud fra bilens tekniske egenskaber som eksempelvis støj, forurening og lignende – frem for bilens værdi. Socialdemokraterne ønsker fortsat, at der skal bruges mindst 600 millioner kroner årligt på at holde de offentlige billetpriser nede uden for myldretiden.

Sundhed: Partiet siger nej til at indføre brugerbetaling på lægebesøg. Socialdemokraterne mener, at brugerbetaling vil skabe et A- og B-hold i sundhedsvæsenet, hvor kvaliteten af ens behandling afhænger af pengepungens størrelse. Har som målsætning, at flere skal overleve kræft, og at mennesker med kroniske sygdomme skal have bedre behandling. Derfor skal der investeres 6,5 milliarder kroner på området over de kommende år.

Dagligvarer: Socialdemokraterne ønsker at bevare de nuværende afgifter på fødevarer, så pengene kan investeres i velfærd. Partiet har en intention om at forenkle reglerne på området, så afgifterne bliver nemmere at håndtere for virksomheder. En tidligere beregning fra Skatteministeriet har vist, at en gennemsnitlig dansk husstand med to voksne og to børn hvert år skal betale 21.461 kroner i moms og punktafgifter på mad og drikke. Den nuværende regering har tidligere forsøgt at få gennemført en afgiftstigning på tobak, men dette er endnu ikke blevet vedtaget politisk.

 

​Venstre

Bolig: Venstre vil beholde skattestoppet på ejendomsværdiskatten. Partiet har været med til at indføre et loft over grundskylden, så den maksimalt kan stige med 7 pct. om året. I dag er der et krav om, at kommunerne skal opkræve mindst 16 promille i grundskyld. Her foreslår Venstre at fjerne minimumskravet, så kommunerne har frihed til at sænke grundskyldpromillen.

Dele af Venstre ønsker fri husleje, så et frit marked kan bestemme, hvor stor huslejen må være i lejeboliger. Venstres officielle politik her er dog, at man ikke ønsker et opgør med den statslige regulering. Venstre foreslår frie priser på andelsboliger.

Partiet ønsker at rette fokus på de stigende bidragssatser til realkreditinstitutterne.

Skat: Venstres mål er at nedsætte skatten. Hovedprioriteten er at sænke skatten på arbejdsindkomst i bunden, så det kan betale sig at arbejde. For at finde råd, ønsker de blandt andet nulvækst i det offentlige og at skære i ulandsbistanden.

Venstre ønsker at genindføre håndværkerfradraget.

Venstre er ikke imod topskattelettelser, men partiet har lettelser i bundskatten som førsteprioriteten.

Offentlige ydelser: Venstre ønsker at gennemføre en såkaldt JobReform, hvor man udover skattelettelser i bunden vil indføre et nyt kontanthjælpsloft. Det skal sætte et loft over, hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser.

Venstre vil ikke bruge flere penge på dagpengeområdet. De er dog åbne over for et nyt system.

Venstre er klar til at se på, om man fremover skal lade job af kortere varighed tælle med i genoptjeningsperioden.

Transport: Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen har tidligere udtalt, at han gerne vil se på, om bilafgifterne kan sænkes. Det er dog ikke noget, Venstre har fundet penge til på nuværende tidspunkt.

Venstre vil fortsætte investeringerne i en bedre kollektiv trafik og fastholde regionerne og kommunerne på deres ansvar for at sikre kollektiv transport i hele landet.

Dagligvarer: Venstre ønsker et skatte- og byrdestop. Skattestoppet skal forhindre stigninger i skatter og afgifter. Et byrdestop skal forhindre, at virksomheder pålægges ekstra økonomiske byrder

Venstre vil lette og forenkle de såkaldte punktafgifter, der blandt andet indebærer afgifter på nødder, chokolade og en række andre fødevare- og miljøområder.

Sundhed: Venstre afviser, at partiet har planer om brugerbetaling for lægebesøg.

Partiet ønsker at nedsætte en arbejdsgruppe for brugerbetaling i sundhedsvæsnet. De vil undersøge om de cirka 13 procent af sundhedsudgifterne, der i dag dækkes af brugerbetaling, kan fordeles på en anden måde.

Kilder: Partiernes egne principprogrammer, ordførere, privatøkonomisk ekspert og forfatter Karsten Engmann Jensen, politisk kommentator og økonom Peter Mogensen

Samfundsøkonomi slår privatøkonomi

Folk tænker ikke kun på deres egen økonomi, når de sætter deres kryds. De tænker faktisk mere på, hvad der er økonomisk bedst for hele samfundet. Det forklarer Martin Vinæs Larsen fra Københavns Universitet, der forsker i, hvad der afgør folks stemmer.

»At folk har udsigt til en lille skattelettelse, betyder ikke særligt meget for dem i forhold til det samlede billede. Det, der vil betyde mere, er, at nogle vil tænke, at der med denne skattelettelse vil komme højere økonomisk vækst i Danmark. Det handler for de fleste om, hvilken vej de tror, der er bedst for Danmark.«

Som han siger, er det ikke sådan, at folk tager regnearket frem og vurderer, hvilket afkast de vil få i privatøkonomien ved at stemme på det ene og det andet parti.

Hvorfor det forholder sig sådan, er der mange bud på. To af de mest centrale bud er, at folk ved, at politikernes job ikke er at styre vælgernes privatøkonomi, men at styre landets økonomi.

»Og så kan det være svært at lure, hvilke konsekvenser en regerings politik kan have for privatøkonomien. Her er det nemmere at få en fornemmelse af, om Danmark er på rigtige eller forkerte spor.«