Hjemme hos skuespilleren Bodil Jørgensen er alle gaverne under juletræet købt i genbrugsbutikker. Hun har fået nok af overfladisk overforbrug og kapitalistisk købepres.
Hvad hader du ved julen?
»Forbrugerismen. Lange køer, hasteindkøb og bytte-ræs. Butikker proppet af mennesker. Mennesker proppet af julemad. Det er simpelthen blevet for meget.
Vi lever i en verden af kapitalister, hvor enhver mulighed for at sælge bare lidt ekstra og forøge profitten bliver udnyttet.
Jeg forstår ikke, at folk ikke kan hanke lidt op i det og gøre noget andet end bare at forbruge.
Det skaber ubalance i verden på alle måder, og det er vi snart nødt til at begynde at tænke lidt over. Jeg vil meget hellere ud i skoven og putte mig ved et lille grantræ, end jeg vil tonse rundt i et indkøbscenter. Det er jo også det, vi siger i Rytteriet: Vi skal længere ind i sindet.«
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med Bodil Jørgensen. Hun fortæller om alt det gode ved julen, sine barndomsminder men også om det overforbrug, hun synes finder sted i december måned. På BT PLUS finder du også i denne tid juleinterview med Birthe Kjær, Flemming Jensen, Bertel Haarder - samt masser af inspiration og opskrifter til en skøn julemiddag.
Hjemme hos skuespilleren Bodil Jørgensen er alle gaverne under juletræet købt i genbrugsbutikker. Hun har fået nok af overfladisk overforbrug og kapitalistisk købepres.
Hvad hader du ved julen?
»Forbrugerismen. Lange køer, hasteindkøb og bytte-ræs. Butikker proppet af mennesker. Mennesker proppet af julemad. Det er simpelthen blevet for meget.
Vi lever i en verden af kapitalister, hvor enhver mulighed for at sælge bare lidt ekstra og forøge profitten bliver udnyttet.
Jeg forstår ikke, at folk ikke kan hanke lidt op i det og gøre noget andet end bare at forbruge.
Det skaber ubalance i verden på alle måder, og det er vi snart nødt til at begynde at tænke lidt over. Jeg vil meget hellere ud i skoven og putte mig ved et lille grantræ, end jeg vil tonse rundt i et indkøbscenter. Det er jo også det, vi siger i Rytteriet: Vi skal længere ind i sindet.«
Hvordan har det været at medvirke i Rytteriets jul?
»Rytteriet skal være sjovt og hyggeligt. Det tror jeg heldigvis også, folk synes. Man skal kunne se det og grine. Men det er også et angreb mod forbruger-julen og et forsøg på at rydde op i noget af alt det overfladiske bras, vi fylder julen med. For det er så let at komme til at blive en del af det og tænke, at det skal vi også have til jul, for det har alle de andre.«
Gaver fra genbrug
Hvorfor køber du kun julegaver i genbrugsbutikker?
»Hjemme hos os har vi besluttet, at vi kun køber gaver i genbrugsbutikker. Eller helt dropper gaverne. Man kan finde slips, lysestager eller andet sjovt i genbrugsbutikkerne, så jeg kan faktisk sagtens købe alle julegaver der. Selv ønsker jeg mig også kun genbrug. Eksempelvis gamle juleplatter, som man kan være heldig at få for en tyver i en genbrugsbutik. Hjemmelavede gaver bliver jeg også altid glad for. Den bedste gave, jeg har fået, var to roser, der var tørret, presset og rammet ind.«
Hvordan var din barndoms jul?
»Vi boede i et gammelt murermesterhus i Vejen i Sønderjylland med stuk og højt til loftet samt tre stuer. Men der var oliekrise dengang, så vi brugte kun den ene stue, der havde en kamin, så man kunne fyre op med brænde. Til jul blev der lukket op ind til den fine stue. Sammen med min bror, søster og far skulle vi pynte op, og det var noget af det sjoveste. Jeg ved ikke, hvad der gik af os, men vi grinede af alt, pyntede juletræet med underlige ting og spillede gamle spil, som gik op i hat og briller.
Det var min far, der havde gen for at gøre det hele lidt grotesk og absurd. Når julegæster ringede på døren 2. juledag, kunne vi finde på at gemme os. Og når de listede ind i huset, bange for at være kommet en forkert dag, sprang vi frem og forskrækkede dem. Min mor syntes, det var noget pjat, men hun kunne ikke rigtig gøre noget ved det.«
Glemte gaverne
»Nogle gange havde min far glemt at købe julegaver. Så hev han bare noget ned fra hylden og pakkede det ind. Et år fik jeg eksempelvis et trænæsehorn. Jeg kunne godt se, at det plejede at stå på bogreolen i stuen, men jeg blev alligevel rigtig glad for den. Faktisk har jeg den stadig i dag.
Selve juleaften var vi altid lidt sent på den. Huset stod på den anden ende. Min mor stressede altid. Vinduerne skulle pudses og skraldespanden vaskes indvendigt. Hun var umættelig. Maden skulle også være helt perfekt, så hun knoklede i køkkenet.«
Springtur på knallert
»Et af årene var jeg så utålmodig, at jeg overtalte min lillebror til at prøvekøre vores søsters knallert. Det gik fint nok med at få den startet, men vi kunne ikke stoppe knallerten igen, så vi var nødt til at køre direkte ind i en hæk. Så lå vi der lidt, trak knallerten hjem på listefødder og fortalte ikke noget om vores lille springtur.
Når først maden var på bordet, og aftenen gik i gang, var det helt fantastisk. Jeg elskede at synge ‘Dejlig er jorden’. Det er min yndlingssalme, og jeg blev altid så rørt af at gå med min far i hånden og synge en hyldest til himlen og jorden og slægter, der følger slægters gang.«
Hvad kan du bare ikke undvære til jul?
»Synet af lys i mørket. Det er noget af det bedste. Hvert år sætter vi et lille julelandskab op med både krybbespil og nisser. Midt i byen er en lille kirke med lys i, og jeg synes, den varmer sådan.
Julebudskabet er en helt central del. Fortællingen om det lille kristusbarn, der kommer til verden for at lære os at blive de mennesker, vi er her for at blive. Det burde man bruge hele året på at tænke over, men julen er en god anledning.
Derfor læser jeg også Selma Lagerlöfs ’Kristuslegender’ højt juleaften, ligesom vi også går i kirke. Jeg går i kirke året rundt, men adventstiden er den fineste kirketid. Det er her, kirkeåret begynder, og her jeg får lov til at synge nogle af mine yndlingssalmer.«
Hvilken juleaften har været den mest kiksede?
»Jeg har engang holdt juleaften helt alene. Men jeg syntes egentlig ikke, det var en dårlig jul, og jeg følte mig ikke ensom. Jeg gik i kirke om eftermiddagen og var også til midnatsgudstjeneste. Jeg boede på Vesterbro dengang og gik en lang tur rundt i byen. Og så var det dejligt bare at sidde og kigge ud i luften. Ligesom helligdagene hvor man får tid til at være stille og tænke og ikke er helt fyldt op af mad og gaver og stress.«
