I mange år har Cecilie Schmeichel kæmpet med en vægt, der går op og ned – og det er ikke bare fem kilo, der gør forskellen.

'Jeg er plussize-tøs, det står jeg ved,' skriver hun på Instagram, hvor hun giver sine følgere et indblik i livet med mand, børn og villa i Herlev, men også forholdet til sin krop.

'Jeg har altid kæmpet med vægten/elevatorvægt, og med et kendt sportsefternavn har det heller ikke været let for andre at acceptere mit udseende,' skriver hun.

Efter sin datters fødsel for tre år siden tabte Cecilie Schmeichel sig 30 kilo og trænede sig op til at løbe en halvmaraton. Lige nu er der flere kilo på sidebenene, end hun bryder sig om, men i en alder af 30 år er hun kommet frem til, at hun må elske sin krop – uanset hvordan den ser ud.

Tidligere lod Cecilie Schmeichel andre diktere, hvordan hun skulle have det med sin krop. Sådan er det ikke længere.
Tidligere lod Cecilie Schmeichel andre diktere, hvordan hun skulle have det med sin krop. Sådan er det ikke længere. Foto: Byrd / Jacob Crawfurd
Vis mere

»Jeg er endelig kommet til et sted, hvor jeg har fundet selvkærlighed, tilfredshed og kan acceptere min krop, som den er. Med alle de ar, strækmærker og appelsinhud, som den har.«

Erkendelsen har blandt andet ført til, at hun har købt en ny og større bil. Hvordan det hænger sammen, vender vi tilbage til.

Først skal Cecilie Schmeichel vælge, hvad hun vil tage på, hvis hun denne sommer skal på stranden:

»Jeg går ikke længere i bikini. Jeg ville ønske, jeg kunne, men min mave er en god gang 'biksemad' med ar efter en akut blindtarmsbetændelse og et akut kejsersnit. Jeg går kun med noget, der sidder stramt på min mave, så jeg er klart på badedragts-holdet.«

Cecilie Schmeichel er på 'badedragtsholdet', fordi hendes mave efter et akut kejsersnit og en akut blindtarmsbetændelse ligner en gang 'biksemad'. Foto Cecilie Schmeichel. 
Cecilie Schmeichel er på 'badedragtsholdet', fordi hendes mave efter et akut kejsersnit og en akut blindtarmsbetændelse ligner en gang 'biksemad'. Foto Cecilie Schmeichel. 
Vis mere

Strækmærkerne og arrene kalder hun sine 'roadmaps', for de viser, hvor livet har ført hende hen.

»Der er et ar fra fodbold og et fra engang, hvor jeg faldt ind i en væg og endte med ti sting i hånden, og der er et fra dengang, jeg fik blindtarmsbetændelse midt i en Robbie Williams-koncert, hvor min far var med på scenen. Mens de andre tog til afterparty, kørte jeg hjem med ondt i maven og blev senere på natten hentet i ambulance og indlagt akut.«

Generelt er hun venner med sin krop. Den er stærk, atletisk bygget, og hun er imponeret over, at den har båret og født to børn.

Som en hyldest til kvindekroppen – ikke den åleslanke, men kvindekroppen med appelsinhud og bløde former – lancerer hun til august i samarbejde med designer Izabel Camille en kollektion af smykker.

»Vi skal blive bedre til at se vores kroppe som et smukt kunstværk, som bliver anderledes med årene. Ligesom vores hjerner bliver klogere, gør vores kroppe det også. Vi kvinder skal lade være med at være så hårde ved os selv og i stedet se, hvad vores kroppe har skabt,« siger hun.

Lige nu holder hun sommerferie i Danmark med alt, hvad det indebærer af fristelser som is, slik og vin.

»Jeg har været på vej i den forkerte retning et stykke tid, så jeg skal begynde at træne og tænke lidt mere over, hvad jeg spiser. Det er svært, når det er sommerferie, men jeg har lovet min krop, at vi skal blive gamle sammen, så jeg prøver at passe på den.«

Lige for tiden er hun ikke tilfreds med sin vægt, for den giver hende 'irriterende hverdagsudfordringer'. Det handler ikke kun om udseende, men mere om, at hun føler sig hæmmet af sin krop.

Som barn var Cecilie Schmeichel usikker på sig selv, men som voksen har hun besluttet, at hun vil være tilfreds med sin krop, uanset hviken størrelse den her. Foto Byrd Jacob Crawfurd
Som barn var Cecilie Schmeichel usikker på sig selv, men som voksen har hun besluttet, at hun vil være tilfreds med sin krop, uanset hviken størrelse den her. Foto Byrd Jacob Crawfurd
Vis mere

»Da jeg var gravid med min datter, blev mine nerver i armene trykket, blandt andet på grund af min vægt. Det betyder, at mine fingre sover, og at jeg ikke kan sidde med nipsting som perler eller snøre et snørebånd. Hvis jeg bukker mig ned, er min mave i vejen, det er irriterende og gør mig ekstra bevidst om den.«

Cecilie Schmeichel gider ikke blive konfronteret med ærgrelsen og irritationen, for de to gør hende intet godt. Tværtimod. Derfor har hun nu købt sig en større bil.

»Bilen er mit frirum. Tidligere har jeg haft en Toyota Aygo, men jeg havde ikke brug for det nederlag, jeg følte, hver gang jeg satte mig ud i den. Så nu hvor jeg har mulighed for det, kører jeg i en stor SUV-bil, hvor der er plads omkring mig.«

Ligesom i bilen skal der være god plads i det tøj, hun går i.

»Jeg er muskuløs og skal kunne bevæge mig frit. Så når jeg er i den høje ende vægtmæssigt, går jeg i større tøj. Jeg kan ikke lide, når tøj sidder for stramt.«

Hun er 'blevet så voksen', at hun nu kan acceptere de restriktioner, hendes krop giver hende.

»Jeg vil gerne ned i vægt, så jeg er mere mobil, men jeg kan ikke blive med at tænke over det hele tiden. Jeg gør, hvad jeg kan, og hvad der er overskud til, og ellers accepterer jeg mig, som jeg er. Men det har taget mig nogle år at nå hertil.«

Tidligere lod hun andre diktere, hvordan hun skulle have det med sin krop. Det tillader hun ikke mere. To begivenheder har hjulpet hende til at stå mere fast i sig selv. Den ene var forældrenes skilsmisse.

Da Peter og Bente Schmeichel for syv år siden gik fra hinanden, var Cecilie Schmeichel 23 år, gravid med sit første barn og i fuld gang med at blive voksen. Hun mener, at der var én Cecilie før skilsmissen og en anden efter:

»Efter mine forældres skilsmisse lærte jeg at blive mig og stole på mig.«

Den anden begivenhed er mødet med manden, Joakim Pilkær.

»Han er enormt stærk og har hjulpet mig rigtig meget. Han giver mig plads til at mærke mine følelser og forholde mig til dem.«

Joakim Pilkær har aldrig kommenteret hendes vægt, hverken når den er oppe eller nede.

»Han siger, at han elsker mig, uanset hvad jeg vejer. Men han siger også, at han kan mærke, når jeg selv føler mig dejlig. Og når jeg ikke føler mig godt tilpas i min krop, kan han tydeligt se og mærke det.«

»Hvis jeg er i en periode, hvor jeg er utilfreds med min krop, kan jeg godt opfange forkerte signaler fra ham. Men jeg har lært, at jeg så skal spørge: 'Jeg hører det, du siger, sådan her … Er det kun i mit hoved, at det lyder sådan?' Selvom jeg er en stor og selvstændig kvinde, har jeg brug for en mand, der holder om mig og passer på mig, og det gør han.«