M.I.A. smag på navnet. Smager det af orange scene? Som maksimum smagte det fredag nat af kildevand med citrus uden brus.

M.I.A. lugter lidt af rappende tamilske tigere, farlighed og duften af friskskudt krudt, og så lever hun godt af den exceptionelle plade ’Kala’ fra 2007. Men da hun ankom på Orange Scene, var det eneste, jeg bed mærke i, en sygt dygtig og lækker korsanger. Resten forblev bogstaveligt talt i mørket – for den srilankanske/britiske rapper tog hele orange uden en eneste spot. Én gang så jeg hendes ansigt.

Det var en lind strøm af fede rytmer, skønne dansere og en mørklagt scene, som under første nummer blev belyst af fotografer, under sidste runde belyst af et umådeligt tålmodigt publikum, som fik lov at komme op og lege med.

Flere gange undervejs i den 75 minutter lukkede fest, dukkede larmende teasere fra hitsinglen ’Paper Planes’ op, men da den endelig kom, blev koncerten pludselig en anden.

Den insisterende trance-dance-koncert blev afbrudt til fordel for det nummer, hvor M.I.A. netop blev lukket ind i diverse pladestudier og dagligstuer.

Hun har ikke lavet noget tilsvarende godt siden, men kan man spinde guld – så spind. Desværre skulle det gå ud over os – fire år senere, for der var intet i den seneste plade ’Maya’, som kan bære en succes i den størrelsesorden.

Slet, slet ikke nok til en så lang koncert på det helligste af alt i Danmark: Orange scene.

Det var som at overvære en seance med et dance-band, for så at høre et hitnummer fra et andet. Hendes backup var mildt sagt ligeglade med koncerten, på nær hendes umådeligt vindende korsanger.

Pigerne, som bandet mest bestod af, fremstod ligeglade, og talentet var mildest talt Sunny Beach værdigt. Flere gange lød det næsten pinligt ligegyldigt, som da DJ’en forsøgte at skabe en fest – med arm over hovedet og en finger i næsen. Sådan billedligt talt.

Fint nok, jeg var med, men det var altså ikke Orange Scene værdigt. Selvom Roskilde Festivals publikum tog taknemmeligt imod hende, var der end ikke et pift efter mere, da hun endte koncerten. Fredag aften.

Den største fest – og end ikke et pift efter mere, det er sat'me en ommer.