For 10 år siden brød Rasmus Seebach igennem lydmuren og satte sig tungt på tronen som Danmarks bedst sælgende kunstner i 2010'erne.
I første del af dette store jubilæums-interview fortæller Rasmus Seebach gennem konkrete nedslag i sit liv om tiden før gennembruddet.
Om dengang han lavede film med Sofie Gråbøl, om den tragiske oplevelse med Natasja og hvordan 'Engel' i første omgang var ved at havne hos Whitney Houston.
Vi skruer tiden tilbage til starten af 1990'erne...
12. maj 1993: Debuterer som fodboldspiller
En af de første gange, Rasmus Seebachs navn kan læses i avisen, er han 13 år og spiller fodbold i KB på Frederiksberg. Ekstra Bladet skriver i en lille notits, at grandprix-stjernen Tommy Seebachs søn er blevet udtaget til et lokalt talenthold.
»Sindssygt,« griner Rasmus Seebach med sin velkendte mørke røst.
»Dengang var jeg helt opslugt af at skulle være fodboldspiller,« husker han tilbage.
Rasmus Seebach opkalder senere i livet sin søn Holger efter familiens landholdsspiller, Holger Seebach, der blandt andet var med ved OL i London i 1948.
20. januar 1995: Scorer filmhovedrolle
Selvom filmen 'Carmen og Babyface' kun sælger 11.659 biografbilletter, får teenageren Rasmus Seebach masser af ros for sin skuespillerdebut, hvor han sammen med Sofie Gråbøl spiller et skilsmisseramt søskendepar.
»Det var sjovt at prøve, men jeg gik slet ikke efter at være skuespiller. Jeg fik gode anmeldelser og var inde i varmen til nogle flere roller, men jeg ville hellere spille fodbold. Det er sjovt at tænke på, hvad der var sket, hvis jeg var fortsat med det,« funderer Rasmus Seebach.
»Sofie Gråbøl var allerede en erfaren skuespiller og blev lidt en slags storesøster for mig. Hun gjorde, at jeg kunne slappe af og hygge mig de tre måneder, det stod på. Jeg fattede jo ikke, hvad det var for et maskineri, jeg var med i.«
B.T.s anmelder Birgitte Grue skrev i sin anmeldelse af filmen: 'Rasmus Seebach er intet mindre end et fund til rollen som den smukke, indadvendte Adrian.'
6. november 2001: Flirter med melodi grand prix
I slutningen af 90'erne danner Rasmus Seebach rapgruppen G-Bach sammen med sin storebror Nicolai, men efter et enkelt album trækker de stikket, da de hellere vil lave popmusik – og helst som producere og sangskrivere i baggrunden.
Her indsender de blandt andet i 2001 et par sange til Dansk Melodi Grand Prix, som dog aldrig kommer med.
»Jeg fik at vide, at det kun var interessant, hvis jeg selv sang nummeret, og det var jeg ikke klar på,« fortæller Rasmus Seebach.
»Lige så meget jeg godt kan lide at være i centrum, er det også rart at være i baggrunden og ikke hele tiden skal præstere. Jeg elsker at synge og være på, men det kan også være en hård følelse konstant at blive vurderet. Dengang kunne jeg bedre lide at sidde hjemme og lave musik i mit eget tempo.«
17. januar 2005: Får skub i ryggen af Nik & Jay
Da et undersøisk jordskælv i julen 2004 udløser et katastrofalt tsunami-udbrud i Sydøstasien og blandt andet slår 46 danskere ihjel, skriver Rasmus Seebach og hans bror i samarbejde med Remee støttesangen 'Hvor små vi er', der bliver Seebach-brødrenes første store hit.
»Det var selvfølgelig på en super tragisk baggrund, og folk var klar på at støtte sangen, men det var et skidegodt nummer,« fortæller Rasmus Seebach.
Op igennem 2000'erne skriver og producerer Rasmus Seebach og hans bror musik for alt fra australske 'X Factor'-deltagere til danske børne-melodi grand prix-vindere.
De deler studie i København med blandt andre Nik & Jay, og indirekte planter de ideer i Rasmus Seebachs hoved om at springe ud som popsanger.
»Når vi lavede musik, sang jeg selv på demoerne. Jeg kan huske, at Jannik (Jay, red.) sagde 'det lyder fedt, hvorfor synger du ikke?'. Han syntes, det var underligt, at jeg ikke selv sang,« fortæller Rasmus Seebach med et grin.
Se musikvideoen til 'Hvor små vi er':
24. juni 2007: »Monster nedtur«
Blot en uge før, at sangerinden Natasja i sommeren 2007 omkom i en bilulykke på Jamacia, havde Rasmus Seebach og hans bror hende i studiet, hvor de indspillede hittet 'Fi er min'.
»Det var fuldstændig sindssygt. Jeg kendte hende fra de gamle hiphop-dage, og hun var så mega dygtig. Det var så mærkeligt. Det var bare monster nedtur,« fortæller Rasmus Seebach om sin afsked med den i dag ikoniske danske dancehall-stjerne.
Slutningen af 2008: God nok til Whitney Houston
Rasmus Seebach hygger sig med at skrive sange til andre, men begynder med tiden at ærgre sig over, at et fedt nummer overtages af en 10-årig MGP-vinder. På et tidspunkt sender han en sang med titlen 'The Wedding' til Whitney Houstons producer, Clive Davis, og der er hul igennem.
»Vi fik en personlig e-mail fra ham og et opkald fra hans assistent, der sagde, at han virkelig kunne lide sangen, og at han godt kunne se den til Whitney Houston,« fortæller Rasmus Seebach.
Forbindelsen til USA ryger, men noget er forandret, og 'The Wedding', der på dansk har titlen 'Engel', kickstarter popfænomenet 'Rasmus Seebach'.
»Vi tænkte, at hvis sangen var god nok til sådan en som Whitney Houston, hvorfor så ikke synge den selv? Den lød også meget federe på dansk. Jeg var færdig med at lade mine egne drømme bare ligge gemt i en skuffe.«
Læs i næste kapitel af B.T.s store Rasmus Seebach-interview om det store gennembrud, et overraskende Selena Gomez-samarbejde og en sjov 30-års-fødselsdag.
