I videoen kan du se et nyere, dansk Eurovision-minde - nemlig Rasmussen, der giver en akustisk version af 'Higher Ground'.

Politiet i den norske by Kristiansund måtte sent lørdag aften på en noget sælsom opgave, da en beboer havde fået nok af sin nabos musiksmag.

Det skriver avisen Tønsbergs Blad.

Konflikten bundede i, at den anmeldte nabo tilsyneladende havde spillet det norske Melodi Grand Prix-hit 'Optimist' fra 1989 for fuld drøn over 100 gange i løbet af lørdag aften.

»Han fortalte, at han ikke orkede mere af Jahn Teigens 'Optimist', som ifølge anmeldelsen var blevet spillet højt 'mindst 100 gange'«, siger vagtchefen John Bratland til Tønsbergs Blad.

Politiet sendte en patrulje ud 23.15, som kunne rapportere, at alt var fredeligt. Da de tjekkede igen godt en time senere, var der dog lidt larm.

»Der sad en flok på en veranda. Værten sørgede for, at der blev stille, siger vagtchefen.

'Optimist' er nok ikke så kendt i Danmark, men er en populær Melodi Grand Prix-klassiker i Norge, på trods af at den ikke formåede at vinde tilbage i 1989.

Hør den her: