Dette års norske deltager ved Det internationale Melodi Grand Prix, Carl Espen, har aldrig før stået på en stor, international scene.

For blot et par måneder siden arbejdede han stadig som glarmester, men hans kusine, Josefin Winther, havde en drøm om, at hans smukke stemme skulle opleves af mange flere mennesker end blot den nærmeste familie. Derfor skrev hun sangen 'Silent Storm' til ham - og den gik hen og vandt det norske Melodi Grand Prix.

De to er gæster i studiet i dagens grandprix-tv-program fra BT TV, hvor du også kan møde tidligere vindere og høre mere om den store konkurrence.

Programoversigt
- Velkommen
- Her er de tidligere grandprix-vindere i dag: Tomas Thordarson vandt Dansk Melodi Grand Prix i 2004, men har siden fundet ud af, at det er for hårdt at leve af musikken
- Den norske deltager ved dette års internationale grandprix, Carl Espen, er i studiet sammen med sin kusine, Josefin Winther, som har skrevet hans sang
- Stig Rossen har deltaget i det danske grandprix to gange - senest i 2007, hvor han fik foreslået en noget alternativ sangtekst, lige inden han gik på scenen. Få en smagsprøve her
- I alt 37 sangere og grupper er i år med til at kæmpe om at vinde Det internationale Melodi Grand Prix. Men hvordan er det egentlig at stå på scenen og vide, at millioner af tv-seere følger med i hele Europa? Det har både Kølig Kaj og DQ prøvet - og de fortæller om oplevelsen her
- I 1990 vandt Lonnie Kjer - dengang under navnet Lonnie Devantier, iklædt en kjole med orange blomster og en med en kæmpe telefon på scenen -  Dansk Melodi Grand Prix med nummeret 'Hallo Hallo'. Mød hende her
- 'Danse i Måneskin' med Trine Dyrholm er et af de hit, som er gået over i historien - men som mærkeligt nok ikke vandt. Hør sangskriveren bag tre grandprix-vindere, Lise Cabble, give sit bud på, hvorfor det i stedet var 'En lille melodi', som løb med sejren i 1987
- De fleste har et yndlingsgrandprix-hit - og her afslører Remee, Jesper Asholt, Maria Montell, Birthe Kjær og Lisa Nilsson deres yndlingshit
- Piratostest: Se hvad Norge synes om den stærke lakrids