Onsdag eftermiddag blev dommen på 1½ års fængsel til 52-årige Hans Keld Lupnaav fra Næstved stadfæstet i Østre Landsret.

Retten i Næstved var ikke i tvivl, da den 16. februar i år skulle afsige dommen over den 52-årige. Han blev dømt for at have tvunget sin dengang 8-årige steddatter til samleje, oralsex og anden kønslig omgang i en periode fra 1999 til 2000. Ved voldtægten holdt manden en pude over pigens hoved. Det kostede ham 1 1/2 års fængsel og en erstatning på 30.000 kroner til steddatteren.

Sagen kom frem pigen fortalte sin biologiske far, at hun havde været udsat for overgreb; men nægtede at fortælle hvem der stod bag. Først da hendes far selv gætter på stedfaderens navn bryder pigen sammen og fortæller, hvad der er sket.

Hans Keld Lupnaav fra Næstved havde anket byrettens dom i håbet om at blive frifundet eller få nedsat straffen.

Det fortæller tv-kanalen 24 Sjællandske.

Men Østre Landsret bedømte altså den nu 17-årige steddatters forklaring som mere troværdig end Hans Keld Lupnaavs.

Selv var den nu 17-årige kvinde fra Næstved ikke til stede i Østre Landsret da dommen blev læst op.

Men hendes bistandsadvokat Chris Stentoft siger til 24 Sjællandske, at han er tilfreds med udfaldet.