Lyt til artiklen

Da en 32-årig dømt voldtægtsforbryder en februaraften i år tog benene på nakken og flygtede fra Nørre Snede Fængsel, blev det fanget af et overvågningskamera.

Siden er han atter blevet sendt bag tremmer – varetægtsfængslet for to voldsomme overfaldsvoldtægter, han skulle have begået efter flugten – men overvågningsbillederne fra fængslet er blevet slettet.

Det fremgår af et afslag på en aktindsigt, som B.T. har modtaget.

B.T. havde søgt aktindsigt i videoovervågningen fra 23. februar, hvor den 32-årige, der afsonede på en åben afdeling i Nørre Snede Fængsel, om aftenen løb over fængslets boldbaner og forsvandt ud i mørket.

Men i et afslag på aktindsigten lyder det altså nu, at overvågningsbillederne, der viser flugten, ikke længere eksisterer.

De er nemlig blevet slettet – med henvisning til lovgivningen.

I tv-overvågningsloven lyder det, at overvågningsvideoer fra eksempelvis Kriminalforsorgens institutioner skal slettes efter 30 dage.

Der er dog et 'men' i loven.

For i samme paragraf står der også, at »optagelser kan opbevares i et længere tidsrum, hvis det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold«.

Der er dog ikke nogen, der i denne sag har sørget for at sikre materialet, fremgår det af afslaget.

B.T. har henvendt sig til både Kriminalforsorgen og Midt- og Vestjyllands Politi for at høre, hvorfor materialet ikke er blevet sikret. Sidstnævnte beretter, at man ikke kan udtale sig om den konkrete sag.

Generelt, lyder det, beror sikring af videoovervågning dog på en konkret vurdering, og hvis man finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst med eksempelvis forklaringer, er det ikke absolut nødvendigt at indhente overvågningsmateriale.

Kriminalforsorgen er for nuværende ikke vendt tilbage på B.T.s henvendelse, og det er derfor uvist, om der er sket en fejl.

Skulle det dog være tilfældet, vil det langtfra være den første af sin slags i sagen.

Således har B.T. tidligere kunnet afdække, hvordan først Kriminalforsorgen, så politiet og så Kriminalforsorgen igen begik fejl i forbindelse med den 32-åriges flugt fra fængslet, hvor han afsonede for to overfaldsvoldtægter begået med et års mellemrum i Aalborg.

Chefen for Koncern Sikkerhed i Kriminalforsorgen, Jesper Hagen, har tidligere blankt erkendt, at man har svigtet i sagen.

I en redegørelse om flugten lyder det, at al tilgængeligt personale den februaraften satte efter den 32-årige, da de så ham undvige over boldbanerne.

Men selvom man afsøgte området omkring fængslet, var han ingen steder at finde.

»Det, der efterfølgende skal ske, og som desværre ikke er sket her, er, at man ringer til politiet. Man informerer om situationen, giver signalement og andre oplysninger, de skal bruge, og sørger for, at der bliver iværksat en efterlysning, og hvis det er relevant, får man en vogn og eventuelt hunde ud,« har Jesper Hagen tidligere forklaret om proceduren.

En procedure, der altså ikke blev fulgt.

I stedet for straks at kontakte politiet telefonisk ventede man til næste formiddag, hvor man i en mail til Midt- og Vestjyllands Politi anmeldte flugten.

Herefter var det så politiets tur til at begå fejl. Af fortsat ukendte årsager blev den 32-årige nemlig ikke efterlyst med det samme.

Først 1. marts – altså længe efter flugten – blev der oprettet en efterlysning i politiets interne systemer.

Og så skal vi altså frem til 19. marts, før han atter dukkede på politiets radar. Dog ikke på grund af fangeflugten og efterlysningen.

Den 33-årige blev allerede som teenager dømt for to overgreb. I 2018 og 2021 modtog han yderligere to voldtægtsdomme. Og nu er han atter tiltalt for voldtægt.
Den 33-årige blev allerede som teenager dømt for to overgreb. I 2018 og 2021 modtog han yderligere to voldtægtsdomme. Og nu er han atter tiltalt for voldtægt. Foto: BaseCamp
Vis mere

Den 32-årige blev over middag denne dag anholdt af Københavns Politi. Mistænkt for et halvt døgn forinden blandt andet at have begået to grusomme voldtægter på et BaseCamp-kollegie på Amager samt et røveri ikke langt derfra.

I begge tilfælde skulle han have truet sine ofre med en kniv.

Da han 20. marts blev fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten ved Københavns Byret, erkendte han røveriet.

Og han erkendte også, at der »var foregået noget« på kollegiet. Men da han ikke kunne huske detaljerne, nægtede han sig skyldig i de to overfaldsvoldtægter.