Først begik han to overfaldsvoldtægter, blev dømt for dem og sendt bag tremmer. Dernæst flygtede han fra fængslet, og i den forbindelse skete der så et utal af fejl fra myndighedernes side.

På fri fod begik den 32-årige så angiveligt to nye grusomme voldtægter, før han til sidst atter blev spærret inde. Og det er »selvsagt utilfredsstillende«, at det kunne gå så galt.

Sådan lyder det i hvert fald fra den socialdemokratiske justitsminister Mattias Tesfaye.

Fra Dansk Folkepartis Peter Skaarup er ordlyden skarpere:

»Det er en skandale. Håndteringen er en katastrofe.«

Ved du noget om sagen? Så hører B.T.s journalist gerne fra dig. Send en mail på kame@bt.dk

Sagen, politikerne i større og mindre grad harcelerer over, tager sit udgangspunkt i et grundlovsforhør 20. marts i år.

Her blev en 32-årig mand fremstillet i Dommervagten ved Københavns Byret – mistænkt for to voldsomme overfaldsvoldtægter begået natten forinden. Anklageren ville have ham bag tremmer. Og snart viste det sig, at hun ikke var alene med det ønske.

I det jyske havde man savnet manden i knap en måned.

Den 32-årige mand flygtede nemlig i februar fra Nørre Snede Fængsel, hvor han afsonede for to tidligere overfaldsvoldtægter begået i 2017 og 2018. Om aftenen 23. februar tog han spurten over fængslets boldbane og forsvandt ud i mørket.

Selvom man ledte i området omkring fængslet, var den 32-årige ingen steder at finde. Politiet skulle involveres – og den dømte seksualforbryder skulle efterlyses.

Hvilket han også blev. Dog først flere dage efter flugten.

Nørre Snede Fængsel set fra oven – med boldbanen.
Nørre Snede Fængsel set fra oven – med boldbanen. Foto: lars laursen
Vis mere

I håndteringen af fangeflugten begik nemlig både Kriminalforsorgen og politiet flere fejl.

Af ukendte årsager fulgte fængslet ikke protokollen og kontaktede politiet telefonisk med det samme efter flugten. Man ventede i stedet med at anmode om en efterlysning til formiddagen efter. Og her gjorde man det i øvrigt over en mail.

En mail, der – igen af ukendte årsager – strandede hos politiet, der aldrig fik oprettet efterlysningen i systemet.

Først 1. marts blev en efterlysning af den 32-årige registreret, hvilket i praksis betød, at betjente – såfremt de stødte på ham – skulle anholde ham.

Den 33-årige blev allerede som teenager dømt for to overgreb. I 2018 og 2021 modtog han yderligere to voldtægtsdomme. Og nu er han atter tiltalt for voldtægt.
Den 33-årige blev allerede som teenager dømt for to overgreb. I 2018 og 2021 modtog han yderligere to voldtægtsdomme. Og nu er han atter tiltalt for voldtægt. Foto: BaseCamp
Vis mere

Anholdt blev han dog først 19. marts. Et halvt døgn efter et røveri og to påståede overfaldsvoldtægter på et Amager-kollegie.

Da den 32-årige dagen efter blev fremstillet i grundlovsforhør, erkendte han røveriet, men nægtede voldtægterne, da han ikke huskede detaljerne.

I forbindelse med grundlovsforhøret kom det desuden frem, at han var »undveget afsoning.«

De nærmere omstændigheder har dog være ukendte indtil nu.

En dybt kritisk Peter Skaarup bad i kølvandet på grundlovsforhøret justitsministeren om en redegørelse i sagen. Den er nu landet, og det er altså i den, Mattias Tesfaye kalder håndteringen »utilfredsstillende«.

Også selvom han understreger, at han »af principielle grunde er meget tilbageholdende med at udtale sig om konkrete straffesager, der er under behandling ved domstolene«.

Peter Skaarup har ingen problemer med at udtale sig om konkrete, verserende sager.

Og slet ikke en som denne, som ifølge ham er et eksempel på et større problem: Nemlig sikkerheden i vores fængsler.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup tager skarpe vendinger i brug, når han udtaler sig om sagen.
Dansk Folkepartis Peter Skaarup tager skarpe vendinger i brug, når han udtaler sig om sagen. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Politikeren henviser til, at der på det seneste har været flere fangeflugter.

»Det er et billede på, at danske myndigheder generelt er for slappe. Det er ikke en enestående sag, men blot endnu et eksempel på, at kriminelle griner af myndighederne.«

»Det er meget krænkende for retsbevidstheden,« siger han.

I redegørelsen fra justitsministeriet lyder det, at politiet og Kriminalforsorgen som følge af sagen har indskærpet en procedure og indført andre tiltag.

Derudover lyder det i et bilag, at et eftersyn, der skal kortlægge blandt andet sikkerheden i Kriminalforsorgens afdelinger, netop er blevet fremrykket.

Eftersynet skal blandt andet undersøge, om forholdene i tilstrækkelig grad værner mod fangeflugter.

Peter Skaarup byder et eftersyn velkomment, men mener også, at der skal slås hårdt ned. Både på ansvarlige myndigheder – og de flygtende fanger.

»Den slags må ganske enkelt ikke ske.«