Da en 32-årig voldtægtsforbryder i februar flygtede fra fængslet i Nørre Snede, dummede myndighederne sig gevaldigt. Først kriminalforsorgen, så politiet – og så kriminalforsorgen igen.

Myndighederne fik først fat i ham igen, da politiet i København knap en måned senere anholdt ham under mistanke for at have begået to nye, grusomme overfaldsvoldtægter.

B.T. har løbende dækket sagen, der har rejst spørgsmålet: Hvordan kunne det lade sig gøre? Og tirsdag er svaret så landet hos Folketingets Retsudvalg.

I svaret er en gennemgang af, hvordan den 32-årige mand en aften i februar tog spurten hen over det jyske fængsels boldbane, forsvandt ud i mørket og snart satte kursen mod hovedstaden.

Manden sad blandt andet inde for en overfaldsvoldtægt begået på en 15-årig pige i et grønt område i Aalborg i 2017.

Da sagen kom for retten i Aalborg i sommeren 2021 lød straffen på to års fængsel. En tillægsstraf til blandt andet en dom fra 2018.

Her blev manden idømt fire år og seks måneders fængsel for blandt andet en overfaldsvoldtægt begået på en kvinde på et toilet i Østre Anlæg i Aalborg samme år.

Ved du noget om sagen? Så hører B.T.s journalist gerne fra dig. Send en mail på kame@bt.dk

Nordjysk Politi afspærrede i kølvandet på overgrebet i 2018 et større område i parken Østre Anlæg i Aalborg.
Nordjysk Politi afspærrede i kølvandet på overgrebet i 2018 et større område i parken Østre Anlæg i Aalborg. Foto: Rasmus Skaftved
Vis mere

Voldtægtsdommene sendte så sidste år den 32-årige bag tremmer i Nørre Snede Fængsel. Her opholdt han sig indtil 23. februar i år.

Denne vinteraften – omkring klokken 20.15 – tog han benene på nakken og gik hen over fængslets boldbane. Han tog flugten.

Flugten blev fanget på fængslets overvågningskameraer, og straks satte alt tilgængeligt personale efter ham.

»Det lykkedes imidlertid ikke at forhindre den indsatte i at undvige eller at finde ham ved den efterfølgende undersøgelse af terrænet omkring fængslet,« lyder det i redegørelsen fra Kriminalforsorgen.

Først næste formiddag blev politiet kontaktet.

Ikke via telefon, som fængslets egen beredskabsplan ellers foreskriver. Nej, klokken 9.29 næste dag blev der sendt en mail til Midt- og Vestjyllands Politi.

Heri anmodede man om, at den 32-årige blev efterlyst.

Mailen blev sendt videre til politikredsens servicecenter, som sendte den videre til vagtchefen.

Og så strandede den der.

»Der blev på daværende tidspunkt beklageligvis ikke oprettet en efterlysning, og det kan på nuværende tidspunkt ikke oplyses, hvorfor den normale procedure om oprettelse af en efterlysning ikke blev fulgt,« lyder det i en redegørelse fra Midt- og Vestjyllands Politi.

I kølvandet på fangeflugten indledte Nørre Snede Fængsel og kriminalforsorgsområdets sikkerhedsenhed undersøgelse af, hvor den 32-årige kunne have søgt tilflugt.

Her fandt de så frem til en fætter med mulig adresse i Aalborg. Information, man sendte videre til Nordjyllands Politi på et tidspunkt, hvor kollegerne hos Midt- og Vestjyllands Politi altså stadig ikke havde oprettet en efterlysning på ham.

Nørre Snede Fængsel set fra oven – med boldbanen.
Nørre Snede Fængsel set fra oven – med boldbanen. Foto: lars laursen
Vis mere

28. februar – fem dage efter flugten – fulgte fængslet så op på anmeldelsen om fangeflugt.

De gensendte her den oprindelige mail – og tilføjede en såkaldt datafølgeseddel.

Sedlen var dog fejlbehæftet. Og det betød, at sagen i systemet blev registreret som en udeblivelse fra fængslet. Altså som om han bare ikke var dukket op til aftalt tid, hvilket jo ikke var tilfældet.

Først om morgenen 1. marts greb Kriminalforsorgen knoglen og ringede til politiet, da man blev opmærksom på, at efterlysningen godt en uge efter flugten stadig ikke var oprettet.

Klokken 9.48 samme dag blev den så endelig registreret hos politiet og sendt ud. Det betød i praksis, at betjente – såfremt de stødte på den efterlyste – nu vidste, at han skulle anholdes.

Halvandet døgn senere blev Midt- og Vestjyllands Politi så kontaktet af kollegerne fra det nordjyske, der kunne oplyse, at de altså ikke havde fundet hverken fætter eller den 32-årige deroppe.

Og den 3. marts landede sagen så hos lokalpolitiet i Herning, hvor den atter lå stille for en stund.

Først den 9. marts »foretog politiet efterforskning med henblik på udfindelse af den undvegne via søgning i diverse systemer.«

Det kom der ikke noget brugbart ud af.

Den 33-årige blev allerede som teenager dømt for to overgreb. I 2018 og 2021 modtog han yderligere to voldtægtsdomme. Og nu er han atter tiltalt for voldtægt.
Den 33-årige blev allerede som teenager dømt for to overgreb. I 2018 og 2021 modtog han yderligere to voldtægtsdomme. Og nu er han atter tiltalt for voldtægt. Foto: BaseCamp
Vis mere

Først den 19. marts dukkede den 32-årige atter op på myndighedernes radar.

Dog ikke på grund af fangeflugten.

Den 32-årige blev over middag denne dag anholdt af Københavns Politi. Mistænkt for et halvt døgn forinden blandt andet at have begået to grusomme voldtægter på et kollegium.

Ifølge sigtelsen overfaldt den 32-årige omkring klokken 3.15 først en kvinde i en opgang på Amager.

Ved at holde en kniv for hendes hals, truede han hende angiveligt til at udlevere både telefon og nøgler. Og så smuttede han videre ud i natten.

Videre til Base Camp-kollegiet ikke langt derfra.

Igennem cirka en time – fra 4.30 til 5.30 –  voldtog han ifølge politiets mistanke to kvinder, mens han truede dem med kniven og slog dem.

Da han 20. marts blev fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten ved Københavns Byret, erkendte han røveriet.

Og han erkendte også, at der »var foregået noget« på kollegiet. Men da han ikke kunne huske detaljerne, nægtede han sig skyldig i de to overfaldsvoldtægter.

Ved grundlovsforhøret, hvor det også kom frem, at den 32-årige altså var undveget afsoning, valgte dommeren at fængsle ham.

Og det har han så været siden, mens Kriminalforsorgen og politiet har arbejdet på en redegørelse af, hvordan det kunne gå så galt.

I redegørelsen til Retsudvalget lyder det, at forløbet har givet anledning til indskærpelser, tiltag og yderligere efterforskning.