Opdatering: Manden er fundet i god behold.

Bornholms Politi efterlyser mandag eftermiddag en 74-årig mand.

Det skriver politikredsen på Twitter.

Her uddyber de, at manden ikke er set siden 9 mandag morgen.

Politiet formoder, at han er gået fra Svaneke, og at han senest er set i Listed.

Han beskrives som 176 centimeter høj, almindelig af bygning, han har gråt hår og er iført en blå dynejakke.

Politiet opfordrer samtidig borgere til, at man kigger i skure, kælderskakte og andre steder, hvor han kan have taget ophold.

Har man oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes ved at ringe 114.

Opdateres …