En 25-årig mand, der søndag aften forsøgte at undslippe og løbe fra politiet i Hjørring, bed en af betjentene under flugtforsøget. Manden er nu varetægtsfænglet i fire uger
Det gik helt galt for en 25-årige mand i Hjørring i aftes.
Sidst på aftenen blev manden standset i sin bil af politiet ved Hirtshalsvej i Hjørring. Politiet kunne hurtigt konstantere, at manden var påvirket og samtidig kørte rundt i en stjålet bil - uden førerret.
Det skriver Nordjyske Stiftstidende i dag.
Manden forsøgte i første omgang at undslippe. Han kørte til en parkeringsplads og prøvede herfra at løbe fra politet - men forgæves.
Det gik helt galt, da politiet skulle fragte manden til detentionen i Frederikshavn. Under transporten truede manden de to betjente på livet, hvorefter han bed den ene betjent i låret.
Manden er nu sigtet for vold og trusler mod tjenestemand og er nu varetægtsfængslet i fire uger.
På grund af mandens fortid, skønnede dommeren ved retten i Hjørring, at der var risiko for, at den sigtede kunne finde på at begå ny kriminalitet.
Manden kærede ikke afgørelsen.