Mandag blev et lig fundet i et skovområde ved Møllevej i Nivå. Nu kommer politiet med en opfordring.
Nordsjællands Politi vil i kontakt med borgere, som har gjort sig observationer, der kan være relevante for politiet.
Det gælder også optagelser fra enhver form for videoovervågning, f.eks. fra såkaldte dashcams fra biler, skriver politikredsen på X.
Det var sent mandag 1. september, at en 79-årig kvinde blev fundet livløs i skovområdet.
Forinden var hun blevet efterlyst.
En 82-årig mand, der tidligere på ugen blev anholdt og sigtet for drab på den 79-årig kvinde i Nivå, bliver lørdag løsladt.
Det oplyser mandens forsvarsadvokat, Mads Cramer-Kam, til Ekstra Bladet.
Manden er dog fortsat sigtet i sagen, og efterforskningen er fortsat i gang.
I et grundlovsforhør onsdag nægtede han sig skyldig.