Skød sine to døtre og konen, inden han ringede til politiet og koldt meddelte, at han ville begå selvmord.
Det var det alarmerende budskab, da den 35-årige læge Niels Jørgen Andersen lørdag kl. 09.22 ringede til alarmcentralen i Slagelse.
Politimanden i den anden ende af røret forsøgte af al magt at holde samtalen i gang og måske tale lægen fra sit bebudede selvmord, men forgæves.
»Han præsenterede sig pænt og bad om at få sendt en ambulance til adressen. Han ville tydeligvis aflevere en meddelelse, men ønskede ikke at snakke,« oplyser vicekriminalkommissær Leif Andresen, Slagelse.
Lægefamiliens embedsbolig på den blinde villavej, Strandlodsvej, støder nærmest op til Centralsygehuset, og kun et par minutter efter var en lægeambulance fremme sammen med politifolk.
Her ventede et frygteligt syn inden for den ulåste dør. Reservelægen fra Medicinsk Center på sygehuset havde først skudt sine to døtre på tre og fem år og umiddelbart efter sin kone Annette, 33. Hun arbejdede som sygeplejerske også på sygehuset.
»Det er ufattelig tragisk. Den eneste, der overlevede, var familiens hund,« siger en af de rystede naboer.
Den skræmte hund befandt sig i huset med de fire skuddræbte og blev umiddelbart efter overdraget familiens pårørende. Kort efter gik et hold tilkaldte kriminalteknikere med ansigtsmasker, hvide heldragter og blå plasticposer på fødderne i gang med at undersøge gerningsstedet.
»Familien er blevet dræbt med et af mandens egne jagtvåben. Han var jæger og havde de fornødne våbentilladelser,« oplyser vicekriminalkommissær Leif Andresen.
Under arbejdet med minutiøst at kortlægge omstændighederne for det tredobbelte drab og det efterfølgende selvmord bukkede en af de kvindelige kriminalteknikere pludselig under med et ildebefindende. Hun måtte ud i den friske luft og ligge ned et øjeblik i den politi-afspærrede carport, indtil hun atter var kommet til hægterne.
Inden han tog familiens og sit eget liv, havde den 35-årige læge skrevet et kortfattet afskedsbrev. Heraf fremgik det, at tragedien bundede i samlivsproblemer.
I et tilstødende hus mener den 83-årige Tove Ulrich at have hørt skuddene.
»Jeg var på havearbejde, da der pludselig lød skud. Og der var vist mere end et. Det lød i hvert fald langstrakt. Jeg troede, at de var ved at skyde duer.
Men selv om jeg har boet her i over 30 år, kender jeg nu ikke den unge familie i nr. 11. Som jeg altid har sagt: »Når man har 40 læger til nabo, så har man ingen«,« smiler hun vemodigt og fortsætter med at feje fortov.
Andre naboer og lægekolleger i kvarteret beskriver gerningsmanden som en utrolig vellidt og afholdt læge.
»Han var fantastisk hjælpsom over for unge kolleger og normalt uhyre stilfærdig.
Han ville være den sidste, som man forestillede sig begå sådan noget her,« siger en rystet eks-kollega, der arbejdede sammen med lægen på Centralsygehuset indtil for et halvt år siden.
»Han var så glad, da de for få år siden fik barn nummer to. Han glædede sig enormt og var med til fødslen. Familien optog ham meget, og ingen af os havde den fjerneste fornemmelse om, at der var noget galt på hjemmefronten,« fortsætter kollegaen.
Niels Jørgen Andersen havde i en del år arbejdet på Centralsygehuset som karkirurg, og stod netop for at skulle drive sin egen private praksis i Slagelse.
Desuden var han et skattet medlem i den lokale kreds af Round Table - en herreklub for yngre erhvervsaktive. I fritiden styrketrænede han flittigt i den lokale squash- og fitnessklub.
»Det er så uvirkeligt. Hvorfor skulle han dog tage børnene med i døden?« spørger en af de kvindelige naboer med tårer i øjnene og kigger tomt over mod lægeboligen, der er afspærret med politiets rød-hvide minestrimmel, mens to Falck-biler henter den lille familie, der nu ikke findes mere.
