Det vrimler med nysgerrige journalister på Svanevej i København,  hvor den formodede gerningsmand til weekendens skudattentat, 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein, søndag morgen blev skudt og dræbt.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

Det forhindrer dog ikke københavnske medborgere i at komme forbi og vise deres respekt - ikke over for Omar Abdel Hamid El-Husseins brutale handlinger, men til hans familie, som står chokerede tilbage.

»Vi er her for at vise hans familie, at det er i orden at sørge over tabet af deres søn. Det er ikke deres skyld, at han handlede, som han gjorde. Derfor lægger vi blomster,« fortæller to kvinder, som ikke ønsker at stå frem med navn.

Læs også:

Læs også:

Før Omar Abdel Hamid El-Hussein endte sit unge liv på fortovet på Svanevej, havde han været genstand for en hektisk menneskejagt rundt i Københavns gader lørdag aften og nat.

Den begyndte, da han lørdag eftermiddag gik ind på kulturstedet »Krudttønden« på Østerbro og skød omkring sig med et automatvåben. Her dræbte han den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard og sårede tre politibetjente. Inden politiet fandt frem til ham, nåede han at begå endnu et attentat. Denne gang mod sygnagogen i Krystalgade i indre by, hvor han dræbte den 37-årig Dan Uzan og sårede yderligere to politifolk.

Et godt menneske
Det er mænd og kvinder i alle aldre, der mandag går forbi Svanevej for at lægge blomster. Flere kommer også bare for i stilhed at kigge på stedet, hvor Omar Abdel Hamid El-Hussein blev dræbt at politiet, og hvor der stadig er spor efter hans blod.

BT har talt med flere på stedet, og det er generelt Omar Abdel Hamid El-Husseins forældre og familie, som er i naboernes tanker.

»Vi snakker meget sammen herude og kender hinanden godt. Derfor ved jeg også, hvem Omars far er. Og jeg er helt sikker på, at han må have det helt forfærdeligt lige nu. Han har mistet sin søn,« fortæller en kilde på stedet, som ønsker at være anonym.

Blandt de yngre mænd på stedet, er det dog mest Omar Abdel Hamid El-Hussein selv, der bliver talt om.

»Han var en af mine rigtig gode venner. Jeg kan slet ikke forstå, at han har handlet, som han gjorde. Det er så forkert. Men jeg er her alligevel. Jeg vil gerne vise, at Omar var min ven, og at han ikke var et ondt menneske. Jeg er sikker på, at de handlinger ikke var hans værk alene. Han må være blevet hjernevasket,« siger en ung mand, der ønsker at være anonym, til BT.