Kim Christiansen (DF) beklager, at han sagde, at 25-årig bilist, der påkørte og dræbte 10-årig pige, var påvirket af hash, selv om politiefterforskningen viser, at han ikke var påvirket.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er om sagen med Songül Altuntas, der blev kørt ned i et fodgængerfelt foran Forum i København sammen med sin mor, Kim Christiansen kom til at tale over sig til Ekstra Bladet, da DF-ordføreren ville igennem med et budskab om strafudmålinger for trafikdrab, som han har kaldt justitsminister Morten Bødskov i samråd om.

- For nylig var der jo en tåbelig ung mand, der dræbte en 10-årig pige i et fodgængerfelt på Frederiksberg, da han overhalede en anden bil inden om i narkopåvirket tilstand. Det slags skal stoppes. Når man mejer et barn og en mor ned i et fodgængerfelt med den fart og i den tilstand, er der jo tale om overlagt mord, lød det til Ekstra Bladet fra trafikordføreren.

Men den 25-årige var ikke påvirket af hash, da han dræbte den 10-årige pige og kvæstede hendes mor. Det viste en blodprøve i december, og det skrev vi her på bt.dk.

Godt nok har den 25-årige været mistænkt for at være påvirket, men den mistanke havde altså ikke noget på sig.

Hvad siger du til, at han ikke var narkopåvirket, som du siger?

- Det skal jeg beklage, at jeg har kørt med på, men jeg har fået den oplysning, at han var narkopåvirket, siger Kim Christiansen.

Men burde du så ikke have læst den sidste udvikling i sagen, inden du udtalte dig om det?

- Jo, jo, det kan du så sige, men jeg svarer jo bare på nogle simple spørgsmål, som bliver stillet mig i forhold til at jeg har stillet de her spørgsmål til justitsministeren. Det handler lige så meget generelt om, hvad man vil gøre ved de her ulykker. Der har jo været en masser af de her sager, hvor der også har været spiritus og narko indblandet – det er der så ikke lige i denne sag, narko indblandet, men det ændrer jo ikke ved det faktum, at man ikke skal ligge og køre folk ned.

Han holder dog fast i, at han mener, at den 25-årige har begået 'overlagt mord', selv om han blot er sigtet for uagtsomt manddrab.

- Jeg ved godt, at det er uagtsomt manddrab, men derfor kan jeg godt have en politisk holdning til, at jeg synes, det virker som overlagt mord, siger Kim Christiansen.Ulykken skete i slutningen af november, da Songül og Ruhsar Altuntas ville krydse Rosenørns Allé ved Forum. Da de kom til hellen midt på vejen stoppede de for en bil, der også standsede for dem. Derfor fortsatte de over vejen, men den 25-årige dødsbilist overhalede den standsede bil indenom og ramte moren og datteren, der fløj omkring 23 meter hen ad vejen. Songül Altuntas døde dagen efter på Rigshospitalet.

Siden er der kommet gule blinklys op ved fodgængerfeltet.