Det er ikke bare på Christiansborg, man raser over skiture og julegaver til kriminelle. BT erfarer, at man dybt ind i politiets egne rækker er dybt frustrerede over den luksus, som kriminelle i flere tilfælde udsættes for, og som BT de seneste uger har afdækket.
Frustrationen får nu ganske opsigtsvækkende en politimand til at stå offentligt frem og kritisere den måde, som samfundet behandler kriminelle på.
Kristoffer Pedersen - som han hedder - er til dagligt ansat ved Københavns Vestegns Politi, og hans frustration skyldes blandt andet, at han ofte oplever, at de kriminelle ikke ser det som en straf, når de bliver buret inde.
Han har sendt et længere harmdirrende indlæg, hvor han forklarer om sine oplevelser, og som BT her har valgt at bringe her i sin fulde længde:
»Jeg har været ansat i dansk politi i godt 8 år.
Jeg har gennem mit job ved flere lejligheder, og især under transport til og fra retten, snakket med afsonere/arrestanter om deres forhold i fængsler og ungdomsinstitutioner. Det de siger er, at vi i Danmark er alt for milde overfor kriminelle - altså dem selv. Og især unge under 18 år siger, at der ikke er nogen rigtig konsekvens ved deres handlinger, selvom der er tale om meget grove overtrædelser af straffeloven som gaderøverier, indbrud og narkohandel.
En jeg talte med under en transport, skulle i retten med knap 60 sigtelser herunder gaderøverier, indbrud, salg af narko osv. Han forklarede, at han sad på en ungdomsinstitution, og at det var totalt luksus. Der blev ikke stillet nogen krav. Man kunne kører motocross, se film, spille PlayStation eller bare hænge ud med vennerne. Man måtte selv vælge om man ville gå i skole, der var ikke noget krav om det. Derudover fik han lækker mad hver dag, og hash var heller ikke noget problem at skaffe.
Føles det som en straf, spurgte jeg ham så? Det syntes han på ingen måde. "Hvis man fik kappet hånden af, når man stjal, så ku' man lære det," udtrykte han. Han forklarede også, at han ville have kørekort, når han blev 18 år. Jeg spurgte ham, hvem der skulle betale dette. Han svarede, at det skulle kommunen da betale.
Han havde allerede fået flere rejser til udlandet samt dykkercertifikat, så derfor regnede han klart med, at kommunen ville betale ham et kørekort. Vi fandt så ud af, at han først kunne tage kørekort om nogle år, eftersom han var dømt for kørsel under påvirkning af hash. Han var dog ligeglad med bøden, forklarede han, for den ville han ikke betale alligevel. Han skyldte staten 250.000 i forvejen, og der var jo ikke nogen, der opkrævede bøden, hvis han nægtede at betale. Derudover var der fra kommunens side stillet ham en læreplads i sigte, når han var færdig med sin "afsoning".
Læs også:
Er det virkeligt retfærdigt overfor almindelige unge mennesker, som kæmper for at få en læreplads, og som måske kæmper for at holde sig ude af kriminalitet? Det de ser er, at en af de værste fra lokalområdet, som efter alt det lort, som han har lavet, bliver belønnet med rejser, dykkercertifikat og en læreplads. når han kommer ud. Er det fair overfor dem? Er det fair overfor ofrene for hans forbrydelser, at han bliver sendt på en ungdomsinstitution, hvor han lever i sus og dus, og hvor der ikke stilles krav? Er det resocialisering? NEJ!!!
Et andet eksempel på misforstået resocialisering er, at Københavns Kommune i 2014 gav julegaver til de indsatte på ungdomsinstitutionen Sønderbro på Amager i København. Gaverne bestod af bl.a tøj og chokolade, oplyste de ansatte på stedet, som virkede ret undrende over at de indsatte fik gaver. Hvor er vi henne? Hvorfor skal mine skattekroner gå til at give gaver til unge kriminelle? Er det resocialisering at give dem en gave? Lærer de noget af det? Hvad med at give en gave til de ansatte i Københavns Kommune i stedet for.
Det tidligere eksempel med den unge, der ikke ville betale sin bøde, er desværre ikke enestående. Mange kriminelle er fuldstændigt ligeglad med at få en bøde. Hvad rager det dem, om de får 2000 kr. i bøde, for de betaler den ikke alligevel. Mange af de kriminelle, som vi har kontakt med, skylder rigtig mange penge til det offentlige i bøder og sagsomkostninger.
De har da ikke tænkt sig at betale, og da mange af dem er på offentlig forsørgelse, må man ikke trække i deres indkomst for åh nej, så har de jo ikke noget at leve af. Til trods for det, ser flere af dem ikke ud til at mangle noget i deres mærketøj og dyre biler. Dvs. er man på overførselsindkomst, er man i bund og grund immun overfor bødestraf, og det ved de kriminelle godt. Hvis derimod hr. og fru Danmark eller et avisbud får en bøde og ikke betaler, bliver der straks trukket 50% af deres løn indtil bøden er betalt.
(Indlægget fortsætter under Facebook-opslaget)
Jeg synes, at vi fokuserer alt for meget på at hjælpe de kriminelle fremfor ofrene, og det kan vi ikke være bekendt overfor vores lovlydige medborgere. Gamle og svage får vakuumpakkede rugbrøds-madder, og syge skal i nogle tilfælde vente længe på behandling. Men uopdragne børn, som mest af alt har brug for håndfaste rammer, får luksus ophold på ungdomsinstitutioner, udlandsrejser og en læreplads når de kommer ud. Hvor er vi henne?
Så vil diverse internationale undersøgelser påpege, at det ikke hjælper noget at sætte børn i fængsel, og at vi skal komme igennem til dem via. dialog. Ja, jeg går ind for at de skal bruge tiden fornuftigt, når de afsoner, og at de ikke skal afsone med endnu hårdere kriminelle, men måden det bliver gjort på nu, hvor man blot varter dem op uden at stille krav, mener jeg ikke er resocialisering.
De unge ser det ikke som en straf. De forstår ikke budskabet. De lærer ikke noget af det. De griner bag vores (samfundets) ryg og udnytter enhver lejlighed til at fremstå uskyldige og som ofre, fordi de før har haft succes med det overfor det sociale system. I virkeligheden er det ikke dem, der er noget galt med, men derimod samfundet der gør dem en kæmpe bjørnetjeneste ved ikke at sætte faste rammer op for dem og vise dem konsekvens ved deres handlinger. Det som de fleste formentligt har manglet under deres opdragelse, og ledt dem til hvor de er nu.
Jeg syntes vi må tage vores social politik op til revidering, og begynde at lære utilpassede unge, at straf fra samfundets side altså ikke er et behageligt luksusophold. Derimod er det en mulighed for dem. De skal blot være indstillede på at yde før de kan nyde.«
