Victoria Beckham er begyndt at vise en lille babybule frem på maven.

Den ellers så syletynde Victoria Beckham har fået en lille bule på maven. Men bulen er helt planlagt. Victoria og David Beckham venter nemlig parrets fjerde barn, som forhåbentlig bliver den pige, som de begge længe har ønsket sig. Parret har i forvejen tre sønner, Brooklyn, Romeo og Cruz.

Mandag blev den tidligere Spice-girl spottet i Los Angeles lufthavn og selvom den modebevidste Posh havde valgt at klæde sig i helt sort, der som bekendt slanker, kunne man sagtens ane en lille bule på maven.

Familien Beckham venter deres fjerde barn til sommer.