Oddset-Jannie, For Lækker Til Love-Christina og Anni Fønsby er blandt de babes, som man nu kan lære at skyde af.

Mens andre bekymrede sig om retssagen, lærte Anni Fønsby at skyde som ægte cowboy. Nu er hun så god, at hun lærer fra sig sammen med blandt andet Oddset-Jannie, Christina fra For Lækker Til Love og Jackie Navarro.

- Det er en anderledes og unik oplevelse, og pigerne synes det lød vildt sjovt, så nu er vi klar, fortæller en af idemændene bag VIP Shooting, Morten Lund, til bt.dk

Han forsikrer, at alle forholdsregler er i orden, og at pigerne siden januar har trænet i at ramme plet. Desuden er der yderligere assistance i form af 'de normale skydenørder' herude, siger han.

Meningen er, at man skal skyde med ægte amerikanske revolvere og mærke kræfterne i dem. Men for at at det ikke bare er endnu en aften på skydebanen, kommer de nye babe-instruktører med to ad gangen.

- Men man kan godt sende en præference til os om, hvem man ønsker at oplæres hos, fortæller Morten Lund.