I søndags var det fars dag i USA, og det har fået flere kendisser til at dele hyldester til deres mænd og fædre.

Tv-personligheden Kris Jenner kom dog galt afsted, da hun delte en hyldest i form af en collage med billeder af de mange fædre i sit liv. Det skriver norske Dagbladet.

Flere følgere på blandt andet Twitter og Instagram var nemlig hurtige til at bemærke, at der manglede en helt særlig person i opslaget - nemlig Kris Jenners eks-mand gennem 23 år, Bruce Jenner.

Eksmanden, som skiftede køn i 2015, og i dag hedder Caitlyn Jenner, er far til Kris Jenners to yngste døtre, Kendall og Kylie Jenner.

»Jeg tror, ​​du har glemt Caitlyn,« skriver en følger på Instagram.

En anden skriver: 'Jeg ville have valgt Caitlyn frem for Tristan (Tristan Thompson red.) Hvordan kan du dele et foto af alle, men ikke den person, der gav dig smukke Kylie.'

Kris Jenner var hurtig til at reagere på de mange negative kommentarer, som hendes opslag fik med på vejen, og slettede billedet samme dag, det var lagt op.

Et par timer senere delte hun så et nyt opslag, hvor der denne gang var fundet plads til Caitlyn Jenner i bunden af collagen (du kan se billedet nederst i artiklen)

'Glædelig fars dag til alle fædre, stedfædre, kommende fædre, bedsteforældre og far-figurer derude. Vi er alle velsignede over at have disse vidunderlige fædre i vores liv. Tak for at du opdrager, elsker og støtter vores børn og børnebørn og så godt et forbillede. Elsker jer,' skriver Kris Jenner til opslaget.

Også Kris Jenners søn, Rob Kardashian, hendes afdøde eksmand, Robert Kardashian, og hendes døtres mænd og eks-mænd, Kanye West, Tristan Thompson og Scott Disick er en del af billedet.