Skuespilleren Jason James Richter vandt manges hjerter, da han i 90'erne spillede plejebarnet Jesse i de populære 'Befri Willy'-film.

Men meget er sket, siden han befriede den fiktive hval. Den nu 38-årige hovedrolleindehaver er netop blevet dømt til fængsel i en sag om vold i hjemmet.

Den 15. oktober blev Richter anholdt ved sit hjem i Californien, efter han angiveligt var kommet op at skændes med sin kæreste, som ham mistænkte for at have en affære med sin kollega, skriver Entertaiment Tonight.

Politiet tog ham med på stationen, hvor Richter efterfølgende blev varetægtsfængslet i to nætter, indtil han blev løsladt mod kaution på 20.000 amerikanske dollars, svarende til næsten 132.000 danske kroner.

Her ses Jason J. Richter i rollen som Jesse i familiefilmen 'Befri Willy'.
Her ses Jason J. Richter i rollen som Jesse i familiefilmen 'Befri Willy'.
Vis mere

Efter anholdelsen frigav Ritchers repræsentant en skriftlig kommentar om sagen:

'Jason og hans kæreste var indblandet i en diskussion, som desværre eskalerede til et punkt, hvor politiet blev tilkaldt.'

Men Jason afviser på det kraftigste, at der var tale om et fysisk skænderi.

'Han er ødelagt over, at nogen kan tro noget andet. Jason har afgivet forklaring, politiet har ikke fundet nogle synlige sår eller blå mærker, og alt tyder på, at disse falske anklager vil blive droppet.'

Men sagen blev ikke droppet, tværtimod blev skuespilleren tiltalt for huslig vold og hærværk.

Retten har nu dømt ham skyldig, og Ritcher skal derfor afsone fire dage i Los Angeles County Jail samt 36 måneder på prøveløsladelse.

Ifølge retsdokumenter, som Entertaiment Tonight er kommet i besidelse af, valgte retten at fratrække de to dage, han allerede havde brugt bag tremmer under varetægtsfængslingen, fra hans straf.

Udover fængslingen skal Ritcher betale sagens omkostninger og deltage i et behandlingsprogram for vold i 52 uger. Ifølge dommen skal han begynde i behandlingen inden for de næste tredive dage.

I april kunne den originale 'Free Willy' eller 'Befri Willy', som filmen hedder på dansk, fejre 25-års jubilæum.

Da den første film havde premiere i 1993, var Jason James Ritcher kun 13 år gammel.

Han medvirkede også i de efterfølgende film, hvor han igen spillede den indespærrede spækhugger Willys bedste ven.

Senere har han haft en række optrædener i mindre film og tv-serier, heriblandt 'Criminal Minds: Suspect Behavior' og 'Bones'. Derudover kan man se på hans IMDB-profil, at han medvirker i fire film, der udkommer i løbet af 2018 og 2019.