Flere store navne meldte deres ankomst til lørdagens bisættelse af Whitney Houston, der døde for en uge siden. Blandt andre Joe Carter, Kevin Costner og Stevie Wonder. Men et af dagens helt store hovednavne var Aretha Franklin, men sådan skulle det ikke gå.

Sangerinden og gudmoderen til Whitney skulle have optrådt ved Whitney Houstons bisættelse, men den 69-årige jazz-legende meldte få timer før bisættelsen afbud. Det rapporterer tv-kanalen CNN.

I en udtalelse beklagede Aretha Franklin at hun ikke kan være med:

- Jeg er ked af, at jeg ikke kunne være med til Whitneys ceremoni i dag. Jeg havde alle intentioner om at være der, men uheldigvis havde jeg frygtelige spasmer og kramper i mine ben til kl. 4.00 i nat, efter min koncert i går, fortæller Aretha Franklin i en pressemeddelelse.

Whitney Houston døde på et hotelværelse i Hollywood d. 11. februar.