31-årige Justin Bieber blev en verdensstjerne, nærmest inden hans stemme gik i overgang.
Men på det seneste har fans verden over udtrykt bekymring for det canadiske popidol efter flere opslag på Instagram om sit mentale- og følelsesmæssige helbred, skriver Fox News.
Og nu har han delt endnu et opslag på Instagram, hvor han beskriver problemer med vrede og selvhad.
»Jeg tror, jeg hader mig selv nogle gange, når jeg føler, at jeg begynder at blive uægte,« skriver han og fortsætter:
»Så minder jeg mig selv om, at vi alle bliver tvunget til at tro, at vi ikke er gode nok, men jeg hader stadig, når jeg ændrer mig selv for at behage folk.«
Fans var hurtige til at strømme til kommentarfeltet og tilbød popstjernen opmuntrende ord. Det samme gjorde skuespillerinden Alyssa Milano:
»Jeg ser dig. Du er ikke alene om at føle sådan nogle gange. Men … du skal vide, at du er nok og vil fortsætte med at vokse. Bare bliv ved med at gå. Den ene fod foran den anden. En dag ad gangen.«
I sidste uge delte Bieber en story på Instagram, hvor han beskrev lignende problemer.
»Jeg fik altid at vide, da jeg var barn, ikke at hade. Men det fik mig til at føle, at jeg ikke måtte have det, og så jeg fortalte ikke nogen, at jeg har haft det.«
»Hvilket fik mig til at føle, at jeg var ved at drukne og følte mig usikker til at erkende det,« skrev han blandt andet.
Privat danner Justin Bieber par med Hailey Bieber. Parret blev gift i 2018.