Thorbjørn Olesen slog med en sjetteplads i US Masters Thomas Bjørns danske rekord i turneringen, og det glædede Thomas Bjørn.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Danmarks mest rutinerede golfspiller, Thomas Bjørn var fuld af roser til sin unge landsmand, Thorbjørn Olesen, da han selv var færdig med sin sidste runde i årets US Masters. Thomas Bjørn blev i 2002 nummer 18 i turneringen, og indtil i går stod det som det bedste danske resultat i Masters.

- Han kommer til at slå mange rekorder, den dreng. Hvis det havde været den bedste danske placering i Masters i tiden fremover, så ville det være ærgerligt, sagde Thomas Bjørn til TV3 Sport.

GLF-MAJ-UMG-THE-MASTER

Med en fantastisk afsluttende runde på fire under par sluttede Thorbjørn Olesen på sjettepladsen på fire under par. Fem slag efter den australske vinder, Adam Scott.

Thomas Bjørn sluttede noget længere nede af listen på en 46. plads, fem over par. Efter at have gået de første tre runder over par, sluttede han godt af med en sidste runde i et slag under par. Inden sidste runde var hans ønske, at gå runden under par, og han var glad for, at han fik den ønskede afslutning.

thorogthomas

- Jeg spillede godt i dag. De to over efter ti huller var misvisende for, hvordan jeg spillede, men så var der nogle ting, der lykkedes. Det var lidt ærgerligt, at jeg mistede et kort put på det sidste hul. Alt i alt har det været en okay uge, siger Thomas Bjørn. 

På grund af en infektion i skulderen havde Thomas Bjørn ikke spillet turneringsrunder i seks uger op til US Masters. Forventningerne var derfor ikke alt for høje, så han var godt tilfreds med sin uge på Augusta.  

- Jeg har spillet godt, og så tænker man selvfølgelig lidt, at hvis man havde haft en ordentlig forberedelse, så kunne man være med, men det er altid rart at komme her og spille fire runder, og så kan man bruge det fremover, siger han.

GOLF-US-MASTERS-PAR 3