Lyt til artiklen

Priserne på olie og gas falder på ny mandag.

Prisen på en tønde af den europæiske referenceolie Brent er faldet til 89,84 dollar.

Det er et fald på 1,7 procent siden fredag for nordsøolien. Det skriver Finans.

»Situationen på de europæiske energimarkeder er begyndt at blive bedre over de seneste tre uger, efter at politiske initiativer er begyndt at tage form,« skriver analytikere fra Timera Energy ifølge Bloomberg News.

Det er ikke kun prisen på Brent, der falder. Også den amerikanske olie er blevet billigere.

En tønde WTI-olie handles mandag til 83,64 dollar efter et fald på 1,7 procent siden fredag.

Imens prisen på olie falder, så falder prisen på naturgas også. Den er faldet til 5,6 procent til 177 dollar siden fredag.