Hvis du er en af de mange dansker, der pryder arme og ben med blæk i alverdens former og farver, så er der måske grund til at læse med her.

Om ganske få dage er der nemlig mulighed for at få en gratis tatovering på Fisketorvet i København.

Én helt særlig betingelse skal du dog opfylde.

Det er nemlig på Singles' Day den 11. november, det hele finder sted. Og som du nok kan regne ud, så kræver en gratis tatovering altså, at du er single.

Sådan her ser nogle af de mulige tatoveringer ud. Foto: Fisketorvet
Sådan her ser nogle af de mulige tatoveringer ud. Foto: Fisketorvet
Vis mere

»Nu tager vi Singles' Day, som normalt er et online fænomen, der hylder singler, og putter det ind i nogle fysiske rammer. Vi har valgt det her med tatoveringer for at give det lidt kant og give et tilbud til de singler, der kommer denne her dag, om at de kan få en form for selvforkælelse,« siger Morten Korsgaard, der er Shopping Center Manager i Fisketorvet, til KøbenhavnLIV.

Det er tatovør Alexander Dahl, der laver tatoveringerne. Han kommer til at sidde nær Fisketorvets hovedindgang, hvor man også kan skrive sig op til en tid mellem klokken 10 og 18.

Går du og drømme om en stor kiofisk på ryggen, bliver du nok skuffet. For der er ikke frit valg på alle hylder. Der er seks forskellige motiver, at vælge imellem.

Motiverne handler alle om at elske sig selv. Du kan for eksempel få et hjerte, hvori der står 'Mig', eller en fisk med teksten 'Bare kald mig en sild' eller et hjerte..