Tv-produktion med mindst seks kameraer til kampe skal danne grundlaget for eventuel brug af VAR i Superligaen.
VAR - Video Assistant Referee - spreder sig som en steppebrand i europæiske fodboldligaer og internationale turneringer. Og om 16 måneder kan videodommersystemet blive til virkelighed i den danske Superliga.
VAR er bredt omdiskuteret i fodboldverden og senest skabte systemet overskrifter, da Manchester United fik tilkendt et straffespark på efterbevilling mod Paris Saint-Germaini Champions League.
Her blev stjernespilleren Neymar så tosset, at han nu risikerer flere dages karantæne efter udbrud mod dommerne.
Kritiske røster mener, at det fjerner naturligheden ved fodbold, mens tilhængere mener, at det skaber mere retfærdighed til sporten.
I februar løftede Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, i et interview med Jyllands-Posten sløret for, at man undersøger mulighederne for at introducere VAR fra sæsonen 2020-21.
De fleste danske fodboldentusiaster kender VAR fra sidste sommers VM i Rusland, og det er samme system, som kan blive lanceret i Superligaen.
Ifab (The International Football Association Board), der forvalter fodboldloven, tillader nemlig kun denne ene model.
- Ifab giver ikke megen frihed til at vifte med ørerne, så der findes slet ikke en VAR-light. Det er enten eller, understreger Claus Thomsen.
En mere skrabet version
Antallet af kameraer var godt 30 ved VM-kampene, mens en superligakamp ifølge Divisionsforeningen som minimum er dækket af seks kameraer. Nogle omkring det dobbelte.
Det er den allerede benyttede tv-produktion, der eventuelt skal bruges til VAR i Superligaen.
Den mere skrabede version gør dog ikke nødvendigvis VAR-dommerne dårligere stillet, da kamera 1 og 2 ved alle produktioner dækker spillet omkring bolden og benyttes i langt de fleste VAR-situationer.
På samme måde er sidelinjekameraer, der kan opklare offsidesituationer, oftest basisudstyr.
- Antallet af kameraer og kvalitet kan ikke stilles op 1 til 1. De ekstra kameraer er oftest mere actionprægede og ikke nødvendigvis de mest effektive til at se en situation objektivt igennem, siger Claus Thomsen.
- Generelt er Superligaen faktisk rigtigt godt produceret sammenlignet med eksempelvis Sverige og Norge. Vi har en høj produktionskvalitet, så den vej er vi godt hjulpet på vej.
Dialog med udlandet
Divisionsforeningen har i den seneste tid været i dialog med flere udenlandske ligaer, som allerede har VAR eller arbejder på at introducere det.
Herunder den schweiziske liga, der håber at være klar med tiltaget fra den kommende sæson efter sommerferien.
Ligaen har et godt sammenligningsgrundlag i forhold til Danmark og arbejder ligeledes med minimum seks kameraer til de mindste produktioner.
Det fortæller kommunikationschefen for den schweiziske Super League, Philippe Guggisberg.
- Vi arbejder ud fra de tv-løsninger, vi allerede har med mindst seks kameraer og flere kameraer til nogle kampe.
- Det er selvfølgelig en lav standard i forhold til VM-finalen med måske 50 kameraer, men vi ændrer ikke noget, siger Guggisberg.
Der er altså både i Schweiz og Danmark lagt op til, at der vil være differentiering i kameradækningen af kampene, men det ser superligadommer Jakob Kehlet ikke som et problem fra sin vinkel.
- For at minimere fejlkendelser ønsker vi bare den størst mulige hjælp på dagen, om det så er fra fem kameraer eller 12.
- Sandheden er ofte den, som tv kan vise. Hvis fem kameraer ikke kan vise det, er det som om, det ikke er sket. Man slipper i hvert fald for al hysteriet bagefter, siger Jakob Kehlet.
I Schweiz forventer Philippe Guggisberg, at prisen for den første sæson sniger sig op omkring to millioner schweizerfranc svarende til 13,2 millioner kroner. Blandt andet fordi man til hver kamp kommer til at engagere fire til fem folk i projektet.
Vil gøre det billigere
I Danmark har man ikke regnet færdig på omkostningerne, men Divisionsforeningen håber at kunne gennemføre projektet en anelse billigere.
Dels er de fleste ting lidt dyrere i Schweiz - blandt andet er lønninger generelt højere - men i den danske liga regner man kun med minimum tre ekstra folk per kamp.
- Der skal være en VAR-dommer med et højt niveau, og så skal der være en VAR-assistentdommer til at tage over og følge kampen, mens VAR-dommeren kigger noget igennem, mens kampen fortsætter.
- Og så skal der være én til at styre teknikken, fortæller Claus Thomsen.
I nogle ligaer er VAR centralt styret, men sådan ser det ikke ud på det danske tegnebræt. Her er planen at have tv-vogne, som man kører ud til alle de enkelte ligakampe.
Økonomi lader til at være eneste mulige stopklods for projektet, men generelt lader klubberne - som i sidste ende skal betale gildet - til at være positivt indstillede.
- Ingen har noget imod VAR, men det har et forholdsvist højt omkostningsniveau, og derfor bliver det en prioriteringsdiskussion, som jeg regner med, at vi tager i løbet af foråret, siger Claus Thomsen.
- Som klub er man ikke bagstræberisk, hvis man siger nej, fordi man ønsker at prioritere anderledes. Så jeg tør ikke sige, om VAR bliver sat i gang eller ej, men jeg tror, at vi har en foreløbig beslutning inden sommeren.
/ritzau/
