Den danske landsholdsspiller fortæller, at han ikke er vaccineret, og han ikke bryder sig om den måde, regeringen fører vaccine-strategi på.

Det gør han i podcasten 'Inside by Sisto', der har fodboldspilleren Pione Sisto som vært.

»Jeg kan starte med at sige, at jeg ikke selv er vaccineret. Jeg er ikke imod det, men jeg er ikke for det. Jeg er ikke sådan en anti-vaxxer, der siger 'Jeg skal slet ikke vaccineres'. Det er noget, jeg bliver i fremtiden, men lige nu har jeg ikke læst nok om det,« lyder det fra Billing indledningsvist.

»Det er bare min personlige tilgang om, hvad jeg tænker om det. Jeg føler, at de er ved at tvinge en til at få. Jeg siger ikke, at der er noget galt med vaccinen. Det er der sikkert ikke, men jeg kan ikke lide den måde, som de gør det på.«

Her peger Bournemouth-spilleren blandt andet på, at vaccinen giver adgang til at komme ind visse steder.

Han gætter på, at det er omkring 80 procent i klubben, der er vaccineret og fortæller samtidig, at det ikke er noget, der giver gnidninger i truppen.

Billing og Bournemouth ligger i skrivende stund på førstepladsen i den næstbedste række i England, og der er dermed udsigt til Premier League for den danske midtbanespiller næste sæson.

Pione Sisto har i øvrigt også været ude at fortælle, at han ikke er vaccineret. Det kan du læse mere om her.