Han befinder sig i en farlig rutsjebane af op- og nedture.

Nu har den britiske fodboldspiller Andy Carroll ramt endnu et bump på turen, efter han var på en kontroversiel bryllupsrejse i Mexico.

For en ny episode, som den belgiske avis HLN beretter om, har nok lagt en dæmper på det smil, som den klubsøgende fodboldspiller har haft efter brylluppet med konen Billi Mucklow.

Ifølge mediet skulle Andy Carroll være blevet brutalt afvist.

Andy Carroll.
Andy Carroll. Foto: DAVID KLEIN
Vis mere

Afvisningen kommer fra den belgiske klub Club Brugge, som leder efter en angriber.

Club Brugge havde derfor den transferfrie angriber i sigte, men efter at briten havde været på besøg i Belgien, måtte klubben tage sig til hovedet og søge andetsteds.

Andy Carolls fysiske og mentale tests, som blev taget i forbindelse med den eventuelle handel, var simpelthen alt for ringe til, at han blev taget i betragtning til jobbet.

Afvisningen kommer som sagt ovenpå en turbulent tid i britens privatliv.

Dette billede blev delt på Snapchat, hvor Andy Carroll befinder sig med en anden kvinde.
Dette billede blev delt på Snapchat, hvor Andy Carroll befinder sig med en anden kvinde.
Vis mere

Inden Andy Carroll tog på bryllupsrejse med sin kone, Billi Mucklov, cirkulerede et billede rundt på de sociale medier, hvor fodboldstjernen var i seng med en anden kvinde, Taylor Jane Wilkey.

Dette billede lagt oveni, at fodboldspilleren brugte over 223.000 kroner på en druktur, fik Billi Mucklov til at smide ringen og tvivle på, om brylluppet skulle gennemføres. Det gjorde det dog i sidste ende.

Selv afviser Taylor Jane Wilkey, som er på billedet, at der skulle være sket noget seksuelt mellem dem.

»Der er ikke sket noget, der kunne ødelægge hans forhold. Vi havde det bare sjovt,« sagde hun efter billedet florerede på de sociale medier.