I anledning af 10-års jubilæet for Thomas Gravesens skifte til Real Madrid har BTs journalister Michael Qureshi og Søren Hanghøj undersøgt, hvordan den spektakulære handel kom i hus.

Via samtaler med Real Madrids daværende sportrsdirektør Arrigo Sacchi og Thomas Gravesens agent John Sivebæk giver et et unikt indklik i den tidligere landsholdsspillers skifte fra engelske Everton til den spanske kongeklub. Østjyden kunne dog være endt i en anden klub. Sir Alex Fergusons succesfulde Manchester United gjorde i januar 2005 et helhjertet forsøg på at kapre Thomas Gravesen.

»Manchester United var interesserede. Meget interesserede. Vi var så langt, at jeg havde samtaler med Sir Alex Ferguson selv. Men Thomas ville ikke spille der. ’Jeg kan ikke spille i Manchester United. Jeg er Everton-spiller,’ sagde han til mig. Hans loyalitet for Everton i forhold til at skifte til en anden engelsk klub - selv Manchester United - var simpelthen for stor«, fortæller Sivebæk, der som tidligere Manchester United-spiller ærgrede sig lidt over sin klients afvisning af en fremtid på Old Trafford.

Læs hele historien her:

Et to-cifret antal klubber fra alle dele af Europa var klar til at hente Gravesen, der på grund på grund af sit snarlige kontraktudløb var billig i januar og gratis seks måneder senere. Men Thomas Gravesen endte som bekendt i Real Madrid. Fristelsen var simpelthen for stor.

»Når man skal tage en beslutning i forbindelse med så stort et skifte, er der selvfølgelig en masse, man skal tænke på. Og det gjorde vi også. Er det et godt match rent sportsligt? Ville Thomas passe til Real Madrid personligt og menneskeligt? Det var nogle af spørgsmålene. Vi var opmærksomme på de ulemper, der ville være i forbindelse med et skifte til Real Madrid. Blandt andet den lup, vi vidste Thomas ville komme under dernede. Men når vi vejede tingede op mod hinanden, blev vi ved med at vende tilbage til samme sted. At man ville være et skarn, hvis man sagde nej til Real Madrid«, bedyrer John Sivebæk

Læs hele historien her: