Shakhtar Donetsk-midtbanespilleren Fred er testet positiv i forbindelse med en landskamp for Brasilien under Copa America. Det bekræfter det brasilianske fodboldforbund ifølge ESPN.

Fred, som ikke skal forveksles med angriberen af samme navn, er testet positiv for en forbudt stof, der bruges til at sløre andre dopingstoffer. Og som kan afhjælpe højt blodtryk, nyre- og hjerteproblemer.

Det brasilianske fodboldforbund venter fortsat på B-prøven, som formentlig bliver offentliggjort tirsdag.

Fred kom med til Copa America i juni, da midtbanespilleren Luiz Gustavo meldte afbud. Her fik han overbevist landstræner Dunga om sine kvaliteter, så han startede inde i Brasiliens to første kampe ved slutrunden.

Det var under en af disse kampe, at den positive dopingtest fandt sted.

Brasilien skuffede endnu engang til Copa America, hvor man røg ud i kvartfinalen på grund af et nederlag til Paraguay efter straffespark.