Bliver 2017 året, hvor Liverpool afslutter 27 års mesterskabstørke?

Nuvel, der er ikke en gang spillet en tredjedel af sæsonen, men med overbevisende spil og en velsmurt angrebsmaskine, der har fået nettet til at blafre 30 gange i 11 kampe, vokser håbet med eksplosiv kraft på Anfield. Søndag gik det ud over Watford, der blev most af Jurgen Klopps stormtropper med cifrene 6-1.

BT er med hjælp fra britiske BBC dykket ned i statistikkerne og zoomer ind på tallene bag Liverpools øjeblikkelige succes, der lige nu rækker til en foreløbig dukseplads i Premier League.

Bedre end Suarez-æraen:

For bare et par år siden oplevede Liverpool under manager Brendan Rodgers det seneste glimt af storhed, da klubben anført af målmaskinen Luis Suarez charmerede sig ind i de engelske fodboldhjerter med underholdende offensiv fodbold. Desværre for Liverpool snublede holdet i bogstaveligste forstand personificeret af Steven Gerrard, da mesterskabet skulle afgøres, hvorfor titlen i stedet gik til Manchester City.

Steven Gerrard og Luis Suarez fejrer endnu en scoring i den flotte '13/'14-sæson.
Steven Gerrard og Luis Suarez fejrer endnu en scoring i den flotte '13/'14-sæson. Foto: PHIL NOBLE
Vis mere

Sammenligner man det aktuelle Liverpool-mandskab med 'Suarez-holdet' ligner det dog et en endnu skarpere Liverpool-trup, som med søndagens 6-1-massakre af Watford nu har scoret fire mål eller mere i fem af sæsonens 11 ligakampe. Fortsætter det mønster i resten af sæsonen, vil Liverpool på en hel sæson gå målamok i 17 af sæsonens alle 38 ligakampe. I sæsonen 2013/2014 skete det 11 gange.

Roberto Firmino og Sadio Mané har vist sig som en stor succes på Liverpools mandskab anno 2016.
Roberto Firmino og Sadio Mané har vist sig som en stor succes på Liverpools mandskab anno 2016. Foto: Phil Noble
Vis mere

Dykker man yderligere ned i statistikken, kan man også konstatere, at det aktuelle Liverpool-mandskab har mange flere offensive strenge at spille på. Drager man igen paralleller til '13/'14-sæsonen, var der dengang 'kun' fem spillere, der havde scoret efter 11 kampe - Daniel Sturridge, Luis Suarez, Victor Moses, Steven Gerrard og Martin Skrtel - mens målene i år er fordelt på 10. Og her er Daniel Sturridge ikke en gang en af dem.

 
Det er et meget højt tempo, som Liverpool har lagt for dagen mod Watford. Det er heldigt, at gæsterne ikke er bagud med meget mere.
Vis mere

Endelig - bare for at understrege manager Jürgen Klopps overfaldsfodbold - tydeliggør statistiktallene, at 'The Reds' er blandt de mest målsøgende i ligaen.

Under søndagens opvisning mod Watford på Anfield havde Liverpool-spillerne hele 17 skud inden for målrammen. Det er det højeste antal, som statistik-databasen Opta har registreret i Premier League, siden de startede deres dataindsamling i sæsonen 2003/2004.